De borgerlige frustrerede over uddannelser
København--21. november--NetPosten--De borgerlige partier er frustrerede over, at halvdelen af de nyuddannede humanister bliver arbejdsløse, på trods af, at de har en femårig uddannelse bag sig. Det skriver Aktuelt tirsdag.
- Universiteterne har kun en forpligtigelse, og det er at servicere samfundet. De skal kunne levere kandidater, der er omstillingsparate og lige til at plukke. Derfor burde universiteterne tvinges til at tilbyde de studerende erhvervsrettede kurser og forbedre erhvervsvejledningen, siger de Konservatives uddannelsesordfører, Brian Mikkelsen.