Delårsrapport 1. kvartal 2016 for perioden 1. januar - 31. marts 2016

Udgivet den 24-05-2016  |  kl. 08:24  |  

 

  • Brøndby IF's nettoomsætning udgør i årets første tre måneder 23,5 mio. kr. (24,2 mio. kr. i perioden 1. januar til 31. marts 2015), hvilket er en mindre nedgang på 3,0 % i forhold til samme periode sidste år.

 

  • Indtægterne fra partnere og sponsorer er fortsat steget i dette kvartal til 9,8 mio. kr. Stigningen udgør 5,3 %. (2015: 9,3 mio. kr.). Omsætningsfremgangen skyldes en fortsat forøgelse af indtægterne fra hovedparten af sponsorkategorierne.

 

  • Brøndby IF's samlede omkostninger er steget med 5,0 mio. kr. til 38,5 mio. kr. (2015: 33,5 mio. kr.), hvilket primært skyldes øgede personaleomkostninger grundet ophør af samarbejdet med ledende medarbejdere.

 

  • Resultat før skat udgør et underskud på -20,5 mio. kr. i 1. kvartal 2016 (2015: -11,9 mio. kr.), hvilket svarer til det budgetterede resultat for 1. kvartal 2016.

 

  • Egenkapitalen er pr. 31. marts 2016 på 44,2 mio. kr. (31. december 2015: 65,0 mio. kr.), og dermed har Brøndby IF som meddelt i selskabsmeddelelse 09/2016 tabt mere end 50 % af selskabets aktiekapital pr. 31. marts 2016.

 

  • På selskabets generalforsamling den 10. maj 2016 blev det vedtaget, at selskabskapitalen blev nedsat, således at stykstørrelsen blev ændret fra 1,00 kr. til 0,50 kr., og dermed udgør selskabets aktiekapital pr. den 10. maj 2016 51 mio. kr., hvilket betyder, at selskabets egenkapital igen udgør mere end 50 % af selskabets aktiekapital.

 

  • Brøndby IF fastholder de økonomiske forventninger til årets resultat for 2016, dvs. der forventes fortsat et underskud før skat i niveauet 15 - 25 mio. kr.

 

         Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10

Vedhæftede filer:

FBM nr 15 2016 Brøndby IF - 1 kvartalsrapport 2016.pdf

Udgivet af: NPinvestordk