Delårsrapport - 1. kvartal 2016/17

Udgivet den 16-08-2016  |  kl. 07:56  |  

Allerød, 2016-08-16 07:56 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Stigende omsætning - forventninger fastholdes - nyt aktietilbagekøb

Omsætningen i 1. kvartal 2016/17 udgjorde DKK 848,1 mio. svarende til en vækst på 2,6 % i forhold til 1. kvartal 2015/16. Den underliggende like-for-like vækst i butiksomsætningen udgjorde 2,9 % i 1. kvartal 2016/17.  

EBITA udgjorde DKK 136,9 mio. i 1. kvartal 2016/17 svarende til en EBITA margin på 16,1 % i forhold til 16,7% i samme periode året før.

Forventningerne til 2016/17 er uforandrede; en like-for-like omsætningsvækst på 1-3% og en EBITA margin i underkanten af 17%.

Grundet en betydelig generering af likviditet igangsættes i overensstemmelse med selskabets kapitalstrukturspolitik et nyt aktietilbagekøbsprogram på DKK 150 mio. Programmet vil starte 1. september 2016.

Terje List, adm. direktør udtaler: "Om end det er glædeligt, at omsætningen udviser en ganske positiv udvikling i kvartalet, kan den positive salgsudvikling fortrinsvist tilskrives flere handelsdage samt en bedre solsæson i forsommeren. Vi har i kvartalet fortsat udrulningen af en række strategiske initiativer med henblik på at øge den langsigtede vækst i omsætning og indtjening for Matas, og konkret ikke mindst relanceringen af Club Matas, hvor kunderne nu kan vælge individualiserede fordele, der matcher deres købsadfærd. Igangsættelsen af endnu et aktietilbagekøb understreger, at Matas er en meget likviditetsgenererende virksomhed, med fokus på løbende afkast til aktionærerne".

  • Omsætningen i 1. kvartal 2016/17 blev DKK 848,1 mio. svarende til en stigning på 2,6 % sammenlignet med 1. kvartal 2015/16. Like-for-like væksten udgjorde 2,9%. Omsætningen var positivt påvirket af antallet af handelsdage, samt i mindre grad udviklingen i sæsonsalget sammenlignet med samme periode i året før.
  • Bruttoresultatet i 1. kvartal 2016/17 blev DKK 401,1 mio. svarende til en bruttomargin på 47,3%, hvilket var en forbedring på 0,6 %-point i forhold til 46,7% i 1. kvartal 2015/16.
  • EBITA udgjorde DKK 136,9 mio. i 1. kvartal 2016/17 svarende til en EBITA margin på 16,1% i forhold til 16,7% i den samme periode året før.
  • Resultat efter skat for perioden blev DKK 84,6 mio. og Justeret resultat efter skat korrigeret for amortiseringer, der ikke er relateret til software blev DKK 99,4 mio. i forhold til DKK 100,9 mio. i 1. kvartal af 2015/16.
  • Pengestrøm fra primær drift faldt til DKK 86,5 mio. i 1. kvartal 2016/17 fra DKK 199,5 mio. i første kvartal året før. De frie pengestrømme i 1. kvartal 2016/17 var DKK 25,7 mio. mod DKK 177,5 mio. i 1. kvartal af 2015/16. (Den lavere pengestrøm i kvartalet er en effekt af køb af fire associerede butikker, investeringer i butikkerne samt en bevidst lageropbygning for at mindske antallet af situationer, hvor produkter er udsolgt.)
  • Bruttogælden udgjorde DKK 1.534,2 mio. pr. 30. juni 2016. Målsætningen er uændret at have en bruttogæld på DKK 1.600-1.800 mio. Den rentebærende nettogæld udgjorde DKK 1.428,1 mio. pr. 30. juni 2016 svarende til 2,2 gange rullende 12 måneders EBITDA før særlige poster mod 2,5 gange ved udgangen af 1. kvartal 2015/16.
  • Det blev på selskabets generalforsamling den 29. juni 2016 vedtaget at betale DKK 6,3 i udbytte pr. aktie á DKK 2,5 svarende til et samlet udbytte på DKK 254 mio., der er udbetalt i starten af 2. kvartal 2016/17.
  • Club Matas fortsatte nettofremgangen i antal medlemmer i 1. kvartal 2016/17 og fastholder dermed positionen som Danmarks største kundeklub. Mod slutningen af kvartalet relanceredes Club Matas med yderligere kundefordele, der er individualiserede og baseret på bl.a. kundens købshistorik.
  • Matas' e-handelsforretning fastholdt den høje vækst i kvartalet.
  • Matas har efter kvartalets afslutning underskrevet en hensigtserklæring (Letter of Intent) med Estée Lauder Company vedrørende udrulningen af en række shop-in-shop butikker for det internationalt kendte make-up brand M·A·C, i første fase i de fem StyleBox-butikker samt i en Matas-butik.
  • Der er indgået aftale om det første shop-in-shop apotek i en Matas-butik i Sønderborg.
  • I kvartalet overtog Matas fire associerede butikker; en i Skagen, en i Haderslev og to i Sønderborg.

 

Forventninger til 2016/17

De finansielle forventninger til koncernen i 2016/17 er uforandret følgende:

  • Like-for-like omsætningen forventes at vokse med 1-3%.
  • EBITA marginen forventes realiseret i underkanten af 17%.
  • Investeringer, eksklusiv overtagelse af butikker, forventes realiseret i niveauet DKK 90-100 mio.

 Conference call

Matas afholder telefonkonference for investorer og analytikere tirsdag den 16. august kl. 12.30.

Telefonkonferencen og præsentation vil være tilgængelig via Matas' investor hjemmeside: www.investor.matas.dk.

 

Følgende numre kan benyttes af investorer og analytikere:

DK                                                   +45 32 71 16 60

UK:                                                  +44 (0)20 3427 1904

US:                                                  +1 646 254 3388

Event kode:                                     2054771

 

 

Kontaktpersoner

Terje List                                                                Søren Mølbak

Adm. direktør, tlf. 48 16 55 55                               Head of Investor Relations, tlf. 48 16 55 48

 

Anders T. Skole-Sørensen                                    Henrik Engberg Johannsen

Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55                              Informationschef, tlf. 21 71 24 74

 

Vedhæftede filer:

Matas Q1 2016-17 - Dansk - Final.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Grøn dag med fart på bilproducenterne
17:20 Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA
17:03 Mandagens obligationer: Lille rentestigning trods svag tysk IFO-erhvervstillid
17:03 Mandagens aktier: Zealand fortsatte rekordstimen i stærkt C25
16:17 Eli Lillys detaljerede Zepbound-data presser igen producent af søvnapnøudstyr
15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans