Delårsrapport for de første 3 kvartaler af 2015

Udgivet den 22-10-2015  |  kl. 08:00  |  

Forventningen til organisk salgsvækst i 2015 indsnævres til 4-5% inden for det senest udmeldte spænd på 4-7%. Salget i danske kroner forventes nu at stige 12-13% (13-16% ved sidste udmelding). Forventningen til vækst i resultat af primær drift og i årets resultat justeres til henholdsvis ~15% og ~12% fra henholdsvis 15-17% og 11-13% ved sidste udmelding. Forventningen til overskudsgrad er uændret.

Peder Holk Nielsen, Novozymes' adm. direktør, har følgende kommentar:
“Resultaterne er på niveau med forventningerne her tre kvartaler inde i året. Vores indtjening er rekordstor, mens toplinjevæksten er relativt lav. Vi er godt på vej mod at indfri forventningerne til organisk salg og resultat for i år, mens vi fastholder det skarpe fokus på at fremme innovation og øge salgsvæksten.”
 

Vedhæftede filer:

2015_50_Q32015_CompanyAnnouncement_DK_FINAL.pdf

Udgivet af: NPinvestordk