Delårsrapport for første kvartal 2020: Stærkt resultat i første kvartal

Udgivet den 29-04-2020  |  kl. 06:01  |  

Ørsteds bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for første kvartal 2020. Vores driftsresultat (EBITDA) udgjorde 6,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 33 % i forhold til samme periode sidste år.

Indtjeningen fra producerende hav- og landvindmølleparker steg med 25% til 5,2 mia. kr. som følge af øget produktion fra Hornsea 1, Lockett og Sage Draw. Desuden havde vi høje vindhastigheder i Europa i løbet af første kvartal 2020.

Nettoresultatet udgjorde 3,3 mia. kr., og afkastet af investeret kapital (ROCE) udgjorde 11%.

Den grønne andel af vores el- og varmeproduktion steg fra 80% til 90%, hvilket er en ny rekord.

Den 4. marts 2020 opjusterede vi vores forventninger til EBITDA (business performance) fra 15-16 mia. kr. til 16-17 mia. kr. som følge af ændrede forudsætninger vedrørende frasalget af transmissionsanlægget til Hornsea 1.

Der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at COVID-19-situationen vil påvirke årets indtjening markant, og vi fastholder derfor vores seneste forventninger til EBITDA på 16-17 mia. kr. i 2020. Desuden fastholder vi vores forventninger til bruttoinvesteringer på 30-32 mia. kr. i 2020.

Henrik Poulsen, administrerende direktør og koncernchef i Ørsted, siger:
"På trods af COVID-19-krisen og dens store konsekvenser verden over har vi haft en rigtig god start på året med stærke finansielle resultater og solide driftsresultater i hele forretningen.

I starten af marts mobiliserede vi vores krisestyringsberedskab for at styre Ørsted gennem den globale COVID-19-krise. Vi har fokuseret på at sikre helbredet og trivslen for vores medarbejdere og deres familier samt de samfund, vi er en del af.

I løbet af det seneste par måneder har vores aktivbase været i fuld drift med en rådighed for vores vindmølleparker og kraftvarmeværker, der ligger inden for normalområdet.

I marts idriftsatte vi landvindmølleparken Sage Draw på 338MW i USA.

Vores anlægsprojekter forløber alle som planlagt. Dog ser vi en øget risiko for forsinkelser relateret til delkomponenter og ydelser fra leverandører, der er påvirket af COVID-19. Vi samarbejder tæt med vores partnere for at afbøde situationen bedst muligt uden at gå på kompromis med medarbejdernes helbred og sikkerhed. Baseret på vores nuværende forventninger tror vi, at den COVID-19-relaterede udvikling vil have en begrænset indvirkning på vores anlægsprojekter, både tidsmæssigt og økonomisk.

Vores udviklingsprojekter inden for havvind i USA går fremad, dog i et langsommere tempo end oprindeligt forventet. Det skyldes en kombination af den amerikanske godkendelsesmyndigheds (BOEM) forlængede analyse af de samlede konsekvenser ved udbygningen af havvindprojekter i USA og nu også COVID-19. For de to førstkommende projekter i vores projektportefølje, Skipjack-projektet på 120MW i Maryland og South Fork-projektet på 130MW i New York, er risikoen for forsinkelser størst. Vi kan på nuværende tidspunkt se, at det for Skipjack ikke længere er realistisk at modtage hensigtserklæringen fra BOEM - som er den første vigtige milepæl i forhold til at modtage den endelige tilladelse - i tide til at nå idriftsættelsesdatoen i slutningen af 2022. Derfor forventer vi nu at idriftsætte parken ca. et år senere end planlagt. For South Fork-projektet, som efter planen også skulle idriftsættes i 2022, har vi modtaget en hensigtserklæring. Men vi har ikke modtaget en bekræftet tidsplan fra den føderale regering for, hvornår vi kan forvente at modtage den endelige tilladelse. Dette, kombineret med effekten af de COVID-19-relaterede nedlukninger i New York, vil også højst sandsynligt forsinke South Fork-projektet til efter 2022.

For vores største amerikanske udviklingsprojekter, Revolution Wind, Ocean Wind og Sunrise Wind, der forventes idriftsat i 2023 og 2024, ser vi også en øget risiko for forsinkelser. Vi har afleveret vores ansøgninger om endelige tilladelser (COP) for Ocean Wind og Revolution Wind, og nu venter vi på, at BOEM udsteder en hensigtserklæring med en tidsplan for de endelige tilladelser. For Sunrise Wind i New York kan vi i øjeblikket ikke komme videre med forundersøgelserne på grund af COVID-19, hvilket har en negativ indvirkning på ansøgningsprocessen om at opnå endelig tilladelse (COP). For disse tre projekter har vi derfor brug for mere klarhed om forløbet henimod den endelige tilladelse, før vi kan sige noget om, hvorvidt de nuværende idriftsættelsestidspunkter i 2023-24 stadig er realistiske. Vi forventer at vide mere herom efter sommer.

Ørsted er en stærk virksomhed med en robust forretningsmodel, og vi befinder os i en langt mindre sårbar situation end mange andre sektorer, som er dybt påvirkede af krisen. COVID-19 vil imidlertid påvirke alle økonomier og sektorer, og vi kan ikke blot læne os tilbage og vente på, hvordan den potentielt vil komme til at påvirke os. Derfor følger vi krisens udvikling tæt og har identificeret en række risici, der kan påvirke vores aktiviteter, herunder dem der er beskrevet i vores koncernmeddelelse fra den 25. marts.

Jeg vil gerne rette en særlig og dybtfølt tak til alle Ørsteds medarbejdere og samarbejdspartnere for deres fantastiske arbejde med at fastholde et stærkt fokus på sikkerhed og helbred i disse udfordrende tider og samtidig opretholde kontinuiteten i Ørsteds forretningskritiske driftsaktiviteter og projekter."

Finansielle hovedtal for første kvartal 2020:

mio. kr. Q1 2020 Q1 2019 %  
EBITDA 6.805 5.130 33%  
Periodens resultat fra fortsættende aktiviteter 3.346 2.639 27%  
Periodens resultat fra ophørende aktiviteter (28) (43) (35%)  
Periodens resultat 3.318 2.596 28%  
Pengestrømme fra driftsaktivitet (428) (118) 263%                                                                        
Bruttoinvesteringer (5.308) (3.899) 36%  
Frasalg 7 2.678 n.a.  
Frie pengestrømme (5.729) (1.339) 328%  
Rentebærende nettogæld 27.084 9.111 197%  
FFO/justeret nettogæld 21% 46% (25%p)  
ROCE 11% 28% (17%p)  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations         Investor Relations
Martin Barlebo             Allan Bødskov Andersen
99 55 95 52                 99 55 79 96


Telekonference
I forbindelse med aflæggelse af delårsrapporten vil der blive afholdt en telekonference for investorer og analytikere onsdag den 29. april 2020 kl. 14.00.

Danmark: 32 71 49 98
Storbritannien: + 44 800 408 7373
USA: + 1 877 890 2416



Konferencenummer: 233127
Deltager PIN: 8564 

Telekonferencen kan følges live på:

https://edge.media-server.com/mmc/p/tugmuzb3
 

Præsentationsmateriale vil være tilgængeligt før konferencen på:

https://orsted.com/en/investors/ir-material/financial-reports-and-presentations#0
 

Delårsrapporten kan downloades fra:
https://orsted.com/en/investors/ir-material/financial-reports-and-presentations#0



Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted topper i 2020 Corporate Knights' Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2019 en omsætning på 67,8 mia. kr. (9,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

 

Vedhæftede filer

29APR2020_Koncernmeddelelse_Ørsted_Q1 2020 Ørsted - Q1 2020 - Investor presentation - 20200429 Ørsted - Interim financial report - Q1 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig