Del 1: Svar på de oftest stillede spørgsmål om finanskrisen

Hvor meget koster USA’s og Danmarks hjælpepakker målt pr. skatteyder? Hvor kommer pengene til hjælpepakkerne egentlig fra? Vil alle de nye penge i økonomien ikke bare skabe inflation? Hvorfor kan vi ikke bare splitte pengene blandt skatteyderne og stimulere økonomien den vej og hvorfor ikke give forbrugerne ”forbrugskuponer” i stedet for checks? Det er nogle af spørgsmålene, som almindelige borgere har stillet CNN Money, under et nyt koncept kaldet: ”Your Questions Answered”.

Verdens økonomiske situation er blevet et allemands-anliggende og da ikke alle er økonomer er moderne kommunikationsteknologi heldigvis en smart måde at imødekomme den voksende bølge af bekymrede menneskers spørgsmål om finanskrisen. I dag er der, i sammenligning med krisen i 1930’erne, nok mindre grund til at stille sig op foran banken eller fabriksporten og forlange svar på vores bekymringer. Eksperternes mange svar og løsninger skilter allerede på internetfora, blogs og webnyheder. Og her får du allerede et par af dem:

Hvor meget koster USA’s hjælpepakker målt pr. skatteyder?

Ifølge CNN Money er svaret på dette spørgsmål beregnet ved at dele USA’s hjælpepakker med antallet af skatteydere. Hjælpepakkerne ventes at løbe op i 8600 mia. kr., som resultat af et beløb på 4000. mia. kr. fra den første hjælpepakke sammenlagt med det nuværende forslag om yderligere 4600 mia. kr.
Deles de 8600 mia. kr. med 156,3 mio. amerikanske indbyggere, der ifølge CNN var skatteydere i 2008, fås et beløb på ca. 56.200 kr. pr. skatteyder.

Til sammenligning ”betaler danskerne” mellem 500 og 600 mia. kr. delt med 3 mio. skatteydere (kilde: Statistikbanken) for de nuværende hjælpepakker. Det giver 160-200.000 kr. pr skatteyder og er altså næsten 3 gange så meget, som amerikanerne har måttet døje med. Der tages dog forbehold for et noget snævert sammenligningsgrundlag.

Men hvor kommer pengene til hjælpepakkerne så fra?
Svaret kan læses i del 2.

Af Frederik Ploug Søgaard