Demant investerer kraftigt i kunstig intelligens for at udvikle fremtidens høreapparater

Udgivet den 12-03-2024  |  kl. 14:46  |  
Arkiv: Foto

Kunstig intelligens (AI) er et brandvarmt emne inden for alle former for elektronik for tiden, og det gælder også på høreapparatmarkedet.

Hos Demant har man på forskningscentret Eriksholm i Snekkersten løftet kunstig intelligens op i fokus, så det nu er et af fire strategiske forskningsområder på centret.

Det oplyser James Michael Harte, der er leder af Eriksholm, på Demants kapitalmarkedsdag tirsdag.

Centret har forsket i brugen af kunstig intelligens i årevis, og teknologien bliver i forskellige former også brugt i Demants produkter, men først i slutningen af sidste år er området blevet løftet helt op til topprioritet på Eriksholm.

- Vi ser en eksplosion i det akademiske arbejde med AI lige nu, og der bliver udviklet nogle helt utrolige ting rundt omkring, siger James Michael Harte.

- Det er ikke nyt for Demant. Med Oticon Intent kører vi allerede på anden generation af produkter, der bruger Deep Neural Network, fortsætter han.

STADIG ET PAR GENERATIONER UDE

Idéen med Deep Neural Network er at fodre et helt utrænet netværk med millioner af lydbidder og siden træne det til at forstå, hvad der er vigtigt for en hørehæmmet, så netværket selv kan skrue op og ned for tale og støj og skabe fokus de rigtige steder.

Forskningen er dog foran udviklingen på hardware-siden lige nu, når det kommer til høreapparater, fordi der er tale om så små chipset, at det er svært at få presset så meget teknologi ned som de ofte meget store netværk kræver.

- Vi har været meget heldige med, at William Demant Fonden har givet os en stor donation til området. Demant har investeret endnu mere i det for at kunne høste fordelene ved det på sigt, siger James Michael Harte.

- Vi tror, at AI kan transformere kernen af udviklingen og tillade nogle store skridt fremad i fremtiden. Det, som vi arbejder på lige nu, kan ikke integreres i de høreapparater, vi har i dag. Det er nogle generationer ude i fremtiden, fortsætter han.

PERSONALISEREDE NETVÆRK KAN VÆRE FREMTIDEN

Det rigtig gode spørgsmål er, hvad det næste store skridt bliver i udviklingen af høreforståelse og høreapparater.

Og her kan kunstig intelligens potentielt spille en afgørende rolle, lyder det fra Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant.

- Et eksempel på det næste paradigmeskifte i industrien kunne være at tage vores standardnetværk i dag og gøre det til et individualiseret netværk, der passer til den enkelte person, siger han.

- Det hele er i dag baseret på den gennemsnitlige person, og ingen er gennemsnitlig, forklarer topchefen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen
06:32 USA/T-bond: Renterne blev blæst i vejret af "skrækkelig" inflationsrapport