Demant/SEB: Hæver kursmål og gentager holdanbefaling

Udgivet den 18-11-2019  |  kl. 19:41  |  

SEB Equities hæver kursmålet på en aktie i høreapparatskoncernen Demant til 195 kr. fra 180 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

I samme omgang fastholder bankens analytiker Carsten Lønborg Madsen sin holdanbefaling.

Demant kom med periodemeddelelse mandag, hvilket resulterede i, at aktien steg 6,9 pct. til 204,30 kr., da handlen sluttede mandag eftermiddag.

I periodemeddelelsen kunne topchef Søren Nielsen fortælle, at genetableringen efter et hackerangreb i september skrider hurtigt frem.

Her blev it-systemerne lukket ned, efter at Demant den 3. september blev ramt af cyberkriminalitet i form af en ransomware-indtræden i selskabets it-systemer.

- Når jeg kigger tilbage på en ekstremt hektisk periode for koncernen, er jeg glad for at kunne konstatere, at vi nu har genetableret vores it-infrastruktur, og at genetableringen af forretningen skrider hurtigt fremad.

- I de sidste par måneder har vi gjort vores yderste for at mindske effekten af it-hændelsen og normalisere driften, og vores bestræbelser på at levere innovative produkter er intakt, lød det fra Søren Nielsen i meddelelsen.

Demant kunne i meddelelsen også fortælle, at det aktietilbagekøbsprogram, der blev sat på pause i forbindelse med en nedjustering relateret til hackerangrebet senere i september, nu genoptages.

Allerede mandag genstartes aktietilbagekøbet, der nu ventes at løbe op i 1 mia. kr. i 2019. Før var målsætningen et aktietilbagekøb på 1,2 mia. kr.

Inden suspenderingen havde selskabet købt aktier tilbage for 580 mio. kr., og der mangler dermed godt 400 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke