Den Danske Bank: Formentlig stigning i beskæftigelsen
Dagens arbejdsløshedstal, som viste et fald i den sæsonkorrigerede ledighed fra 9,1 pct. til 8,9 pct., var som ventet. Det sagde cheføkonom Jørgen Birger Christensen fra Den Danske Bank torsdag til NetPosten. Han vurderede derudover, at der var tale om to faktorer, som havde sendt arbejdsløshedstallet ned.
- Der formentlige tale om en fremgang i beskæftigelsen, og derudover ser der ud til at være en sæsonmæssig fremgang i antallet af personer i orlovs- og aktiveringsordninger, sagde Jørgen Birger Christensen.
Han påpegede dog, at der var stor usikkerhed om tallene, da det var vanskeligt at udlede, hvor stor indvirkning, de forskellige orlovs- og aktiveringsordninger har.