Den svenske stat sælger aktier i Pharmacia & Upjohn

Udgivet den 05-01-1999  |  kl. 09:02  |  

København--5. januar--NetPosten--Den svenske stat har besluttet at sælge sine aktier i medicinalfirmaet Pharmacia & Upjohn, oplyser SVT Text. Aktierne, som udgør 7 pct. af P&Us samlede aktiekapital, havde i begyndelsen af december en værdi på 16 mia. skr.

Erhvervsminister Björn Rosengren siger i en kommentar, at de syv procent i selskabet, som staten ejer, indebærer en begrænset indflydelse.

Salget ventes at ske i januar, og det har været planlagt i lang tid.

Aktiesalget på 16 mia. skr. ventes bl.a. at ske til udenlandske investorer, hvilket kan styrke den svenske krone på kort sigt.

Udgivet af: NPinvestordk