Deutsche Post leverede bedre pakke end ventet af analytikerne

Udgivet den 07-03-2019  |  kl. 09:26  |  
DSV - Logistik

Den tyske transport- og logistikkoncern Deutsche Post DHL Group nåede en højere omsætning i sidste kvartal af 2018, end det var ventet af analytikerne adspurgt af Bloomberg News.

Omsætningen endte i kvartalet på 16,93 mia. euro, svarende til 126,3 mia. kr., hvor konsensus blandt analytikerne lød på et resultat på 16,55 mia. euro.

Driftsresultatet før skat og renter (EBIT) lød i kvartalet på 1,13 mia. euro, hvad der svarer til 8,4 mia. kr. Det var på linje med det ventede resultat blandt analytikerne.

I 2018 formåede Deutsche Post at levere 7,5 pct. flere pakker end året før. Det løftede omsætningen på området med 7,1 pct. Selskabet forventer, at pakkeforretningen vil vokse 5-7 pct. yderligere i 2019.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder