DFDS: Delårsrapport for 4. kvt. 2020 og hele året

Udgivet den 10-02-2021  |  kl. 06:47  |  

Selskabsmeddelelse nr. 6/2021


ENDNU ET STÆRKT FRAGTKVARTAL

• Passagertrafik fortsat underdrejet

• Fragtindtjening øget af britisk lageropbygning

• Forbedret resultat for Middelhavsruter

• Forventning til EBITDA i 2021 på DKK 3,0-3,5 mia.

• Lavere finansiel gearing, NIBD/EBITDA, forventes i 2021


4. KVT. 2020

• EBITDA på niveau med 2019

• Fragtindtjening steg DKK 186 mio.

• Fri pengestrøm på DKK 444 mio.

• NIBD/EBITDA sænket til 4,2

 

FORVENTNING 2021 (inkl. HSF Logistics Group fra 1. maj)

• EBITDA på DKK 3,0-3,5 mia.

• Omsætningsvækst på 20-25%

• Investeringer på ca. DKK 2,8 mia.

• NIBD/EBITDA sænkes omkring 0,5 ppt


"Forhåbentlig vil vi snart kunne lægge effekterne af Brexit og pandemien bag os, så vi i højere grad kan fokusere på at indfri vores langsigtede vækstambitioner," siger Torben Carlsen, CEO.


NØGLETAL            
             
  2020 2019   2020 2019  
DKK mio. 4.kvt. 4.kvt. Ændr. % Hele året Hele året Ændr. %
             
Omsætning 3.761 4.008 -6,2 13.971 16.592 -15,8
EBITDA før særlige poster 769 771 -0,2 2.732 3.633 -24,8
EBIT før særlige poster 289 257 12,5 858 1.751 -51,0
Resultat før skat og særlige poster 194 181 7,2 583 1.472 -60,4
Resultat før skat 97 126 -23,4 466 1.371 -66,0


Omsætningen faldt 6% til DKK 3,8 mia. i 4. kvt., og EBITDA før særlige poster på DKK 769 mio. var på niveau med 2019.

Resultatet for fragtfærge- og logistikaktiviteterne knyttet til Storbritannien blev øget af omfattende lageropbygning forud for Brexit. Derudover fortsatte Middelhavsruternes mængder og indtjening med at stige. Det samlede EBITDA for fragtfærge- og logistikaktiviteterne var DKK 186 mio. højere end i 4. kvt. 2019.

Som følge af de stramme rejserestriktioner, der var gældende hele kvartalet, forblev passagermængderne på et lavt niveau i kvartalet. I 4. kvt. var EBITDA for passageraktiviteterne DKK 186 mio. lavere end i 2019. Resultatet omfatter passageraktiviteterne i tre forretningsenheder - Passenger, Channel og Baltic Sea.


Forventning 2021

Ved indgangen til 2021 er der stadig øget usikkerhed på grund af uvished om rejserestriktionernes varighed. De langsigtede effekter af Brexit er heller ikke klare endnu. Købet af HSF Logistics Group forudsætter myndighedernes godkendelse men antages konsolideret fra 1. maj 2021.

På denne baggrund forventes omsætningen at stige med 20-25%, og EBITDA før særlige poster forventes at blive i intervallet DKK 3,0-3,5 mia. (2020: DKK 2,7 mia.).

Forudsætningerne for forventningen er uddybet på side 9 i den engelske udgave af rapporten.

Se delårsrapporten for 4. kvt. 2020 her:

https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q4-report-2020


10. februar 2021. Telekonference i dag kl. 10.00 CET

Adgangskode: 81772821# Telefonnumre til konferencen: DK +45 35445577, US +1 631 913 1422, UK +44 333 300 0804


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Nicole Seroff, Communications: +45 31 40 34 46


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

 

Vedhæftede filer

DK_DFDS_Q4_2020 UK_DFDS_Q4_2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Relaterede nyheder