DFDS får tyrkisk OK til milliardopkøb i Tyrkiet

Udgivet den 01-06-2018  |  kl. 14:44  |  
Arkiv: Foto

Rederiet DFDS har fået de tyrkiske konkurrencemyndigheders godkendelse til købet af 98,8 pct. af aktierne i den førende tyrkiske operatør af fragtruter i Middelhavet, U.N. Ro-Ro, for 7,1 mia. kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Også konkurrencemyndighederne i Østrig, Tyskland og Italien skal godkende transaktionen, som DFDS annoncerede 12. juni.

- Med købet af U.N. Ro-Ro ekspanderer vi til et af Europas mest attraktive fragtmarkeder, der operationelt ligner Nordeuropa. Det giver os mulighed for sammen med U.N. Ro-Ro's nuværende stærke ledelse at udnytte vores netværk, flåde, erfaring og færdigheder til at udvikle virksomheden yderligere, samtidig med at vi understøtter U.N. Ro-Ro's kunders vækst, sagde Niels Smedegaard, administrerende direktør for DFDS, i forbindelse med købet.

DFDS venter en endelig gennemførelse af transaktionen senere i juni.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder