DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser

Udgivet den 15-11-2024  |  kl. 13:14  |  
Arkiv: Foto

Det danske rederi DFDS køber nu alligevel den tyrkiske logistikvirksomhed Ekol Logistic. Det sker, fordi parterne er blevet enige om reviderede vilkår.

- Købet er baseret på reviderede vilkår aftalt siden opsigelsen af aktiekøbsaftalen 1. november 2024. Den væsentligste ændring vedrører hvor meget gæld, der indgår i transaktionen. Derudover har DFDS nu en option på at forlænge varigheden af havneterminalaftalen med Yalova Port, skriver DFDS fredag eftermiddag.

DFDS annoncerede 9. april, at det havde købt Ekol, men den aftale blev efterfølgende - 1. november - opsagt af forskellige årsager.

Det danske rederi overtager Ekol for en gældfri pris på 1,8 mia. mia. kr.

Ekol har siden april 2024, grundet indtjeningsnedgang og investeringer i udstyr, oparbejdet yderligere gæld, som er blevet ekskluderet fra den reviderede aftale, fortæller DFDS.

Transaktionens egenkapitalværdi på 1,5 mia. kr. er uændret i forhold til april 2024.

DFDS vil finansiere transaktionen med en kombination af lånefinansiering og brug af eksisterende likvide midler. Alle relevante myndighedsgodkendelser er modtaget.

Ekol Logistics transporterer varer mellem Tyrkiet og Europa med egne kontorer og faciliteter i 10 europæiske lande.

Mere end halvdelen af transporterne er inter-modale gennem kombinationer af vej, færge og jernbane, hvilket gør selskabet til den største kunde i DFDS' fragtfærge-rutenetværk i Middelhavet.

- DFDS' køb af Ekols internationale transportnetværk styrker i høj grad vores evne til at drive en pålidelig og effektiv transportinfrastruktur, der understøtter Tyrkiets fortsatte vækst som produktionshub. Givet de reviderede vilkår, gennemarbejdede forretningsplaner og styrken af vores udvidede netværk er vi godt positioneret til at forsvare og styrke vores aktiviteter i Middelhavet, siger Torben Carlsen, som er administrerende direktør for DFDS.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:34 NKT får sænket kursmål til 600 kr. fra 639 kr. hos JPMorgan
06:34 "Skrald": Trump langer igen ud efter vindmøllerne
06:34 Koreansk Vestas-projekt mister partner
06:32 Asien: Regionen følger amerikanske aktier ned - Samsung trækker Kospi op
06:32 USA/lukning: Rentefrygt udløste aktienedtur - Nvidia og Tesla tyngede mest
06:30 Kalender med link - onsdag den 8. januar
17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank