DFDS UDNÆVNT TIL FÆRGEOPERATØR FOR JERSEY

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 10:18  |  
INVESTOR NEWS nr. 01 - 2. januar 2025
 

DFDS blev den 31. december 2024 udnævnt til færgeoperatør for øen Jersey af Jerseys regering med virkning fra 28. marts 2025. Koncessionsperioden er 20 år for levering af færgeforbindelser mellem Jersey, Storbritannien og Frankrig.

De to primære fokusområder for færgedriften er at levere livline fragt- og passagerservices til Jerseys beboere og at støtte udviklingen i turisme.

I alt fire færger vil blive indsat til betjening af tre ruter:

• Jersey-Portsmouth
• Jersey-Pool
• Jersey-St. Malo

I de sidste tre kvartaler af 2025 forventes det samlede antal passagerer på ruterne at udgøre omkring 400.000, hvoraf mere end halvdelen er relateret til turisme. Hoved-parten af ​​fragtmængderne (primært uledsagede trailere) transporteres mellem Portsmouth og Jersey. I de sidste tre kvartaler af 2025 forventes fragtmængderne at udgøre omkring 450.000 lanemeter.

De fire færger, der indsættes, omfatter to HSC'er (højhastighedsfartøjer), en RoPax-færge og en RoRo-færge.

Som en del af koncessionsaftalen planlægger DFDS at forny de indsatte færger gennem hovedsageligt introduktion af nybygninger mellem 2030 og 2032.

For de sidste tre kvartaler af 2025 forventes Jersey-færgedriften at generere en omsætning på omkring DKK 450 mio. Driften forventes at bidrage positivt i 2025 og i koncessionsperioden at være på linje med DFDS' afkastkrav.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 17.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil

DFDS_NR_01_02_01_2025_TILDELING_JERSEY_FAERGE_SERVICES

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB
08:20 Aktier/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt - DFDS ses i fokus og modvind
07:57 Ørsted får skrællet stor luns af kursmål efter nye milliardnedskrivninger
07:43 DFDS sænkes til "sælg" hos Nordea efter foreløbige tal, ny prognose og droppede mål
07:29 Råvarer: Små udsving mens der tolkes på Trumps nye politikker
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til stort set uændret rente - fokus på taler og told
07:05 KORR: Kalender - onsdag den 22 januar
06:46 Trump: Told på varer fra EU er eneste vej til retfærdighed
06:46 Novo får løftet kreditvurderingen hos Moody's