Direktionsmedlem i ECB: "Fortsat et stykke vej endnu" for inflationen

Udgivet den 22-12-2023  |  kl. 14:52  |  

Der er "fortsat et stykke vej endnu", før inflationen i eurozonen har rettet sig tilstrækkeligt ind.

Det vurderer Isabel Schnabel, der er medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank, ECB.

I et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung fortæller direktionsmedlemmet ifølge Bloomberg news, at inflationen sandsynligvis "midlertidigt" igen vil tage til, inden den "gradvist" daler til 2 pct. frem mod 2025.

- Vi har fortsat et stykke vej endnu, siger hun til avisen.

- Vi kommer til at se, hvor svært det famøse sidste stykke bliver, fortsætter direktionsmedlemmet.

Isabel Schnabel, der normalt hører til blandt de mere høgeagtige medlemmer i ECB-toppen, har for nyligt udmeldt, at der næppe bliver behov for yderligere renteforhøjelser i eurozonen.

Omvendt vil hun dog heller ikke sætte tidspunkt for en eventuel rentenedsættelse.

- Vi vil kun være tilfredse, hvis inflationen bæredygtigt aftager til 2 pct., siger hun om den fremtidige beslutningsproces i ECB.

ECB fastholdt sidste uge på årets sidste rentemøde sin indlånsrente i 4,0 pct. Selv om beslutningstagerne i ECB afviser at komme nærmere en eventuel dato for første rentenedsættelse, er markedet omvendt ikke i tvivl.

Her er målt på rentefutures ventet første rentesænkning i marts, og når 2024 er omme, ses renten i 2,27 pct. - 173 basispoint lavere end den nuværende rente.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA