Disse kommuner har oplevet den største udskiftning i villakvarteret i 2019

Udgivet den 03-01-2020  |  kl. 06:00  |  
Villaer i Danmark (Foto: Boligsiden.dk, David Buchmann)

En ny opgørelse fra Boligsiden viser i hvilke kommuner, der er solgt flest af det samlede antal huse i kommunen i 2019. Foto: Boligsiden.

I Solrød Kommune findes der i alt 6.194 villaer og rækkehuse. Og 365 af disse er i løbet af januar til og med november 2019 blevet solgt. Det svarer til, at knap seks procent af den samlede bestand af huse har fået nye ejere i 2019.

Det gør Solrød til den kommune med den største andel af solgte huse i forhold til den samlede bestand. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

"Det interessante ved denne opgørelse er netop, at antallet af solgte huse sættes op imod den samlede bestand, for det siger noget om i hvilke kommuner, der er mest gang i flytteaktiviteten," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Mange af os kender flere personer, som har boet det samme sted i rigtig mange år, og sådan er det for de fleste af os. Der kan være perioder i vores liv, hvor vi flytter meget, men set i det brede perspektiv bor vi det samme sted i rigtig mange år. Set i det lys er det derfor også en stor andel, når knap seks procent af alle husene i Solrød Kommune har fået nye ejer på kun et enkelt år."

Højt aktivitetsniveau på det lokale boligmarked

På listen over kommuner med den største andel af solgte huse i forhold til det samlede antal huse i kommunen finder vi Helsingør på andenpladsen. Og derefter Hørsholm, København og Rudersdal.

"Det er alle sammen kommuner, hvor der er stor efterspørgsel på boliger på grund af beliggenheden enten i eller tæt på København. Samtidig er huspriserne i disse kommuner enten stigende, eller ligger på et generelt højt niveau, hvilket også gør det attraktivt for sælgerne at sætte til salg, da det kan udløse en økonomisk gevinst. Begge dele bidrager til det høje aktivitetsniveau," siger Birgit Daetz.

I den anden ende af skalaen finder vi kommuner som Skive, Tønder og Morsø, hvor andelen af solgte huse i forhold til det samlede antal huse ligger mellem 2,1 og 2,6 procent.

Top 5 over kommuner, hvor der er solgt flest af det samlede antal huse:

Kommune Antal boliger Solgte i 2019 (Jan.-Nov.) Andel solgt (%)
Solrød 6.194 365 5,90%
Helsingør 11.377 653 5,70%
Hørsholm 5.804 304 5,20%
København 18.819 969 5,10%
Rudersdal 12.583 638 5,10%

(Tabellen viser, hvor stor en andel af det samlede antal villaer og rækkehuse i kommunen, der er blevet solgt I 2019. Tallene gælder for perioden januar til og med november 2019. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA