DK Trends‏: Markedet har mistet pusten

Udgivet den 24-01-2010  |  kl. 08:30  |  

Det danske marked har oplevet lidt gevinsthjemtagning efter nytårets store stigning. De kommende uger byder på en række regnskaber både nationalt og internationalt, hvilket vil præge markedet og udviklingen. Indtil videre har det været køb op til regnskabet og sælge på fakta. De kommende uger vil vise, hvordan det udvikler sig.

TDC købte sig i ugen, der gik adgang til det finske fibernet ved at købe selskabet AinaCom. Købet betyder, at den faldende tendens i aktien er stoppet og der er etableret en stigende tendens på dagsniveauet med modstand ved 260 og støtte ved 225.

Novozymes leverede torsdag morgen et konservativt regnskab med vækstforventninger for 2010, der var i den lavere ende af forventningerne. Teknisk holder støtteniveauet ved 540. RSI er overkøbt på ugebasis, hvilket indikerer en pause i den stigende tendens i de kommende uger.

Novo Nordisk etablerer en ny alt time high i 356,4, hvorefter gevinsten blev taget torsdag. RSI er ikke overkøbt på ugebasis, så der er fortsat plads til stigninger.

Forsikringsaktierne er ved at etablere en bundformation på dags- og ugeniveauet. Både Top, Tryg og Alm. Brand har deres RSI nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Momentum er faldende på månedsniveauet for Alm. Brand og Tryg, mens Topdanmarks langsigtede Momentum er ved at etablere en bundformation for januar måned. Vi anbefaler, at man holder øje med forsikringsselskaberne i den kommende tid.

Rederierne brugte ugen til en konsolidering efter de store stigninger fra årets begyndelse. Torm faldt tilbage til støtteniveauet omkring 62, der også tidligere var en top-formation tilbage i maj og juni måned. RSI nærmer sig det oversolgte niveau på ugebasis, hvilket giver en mulighed for en rebound på dagsniveauet.

Regnskaber i den kommende uge: Mandag er der halvårsregnskab fra B&O samt kvartalsregnskab fra RTX Telecom. Tirsdag fremlægger Intermail kvartalsregnskab. Torsdag er Glunz & Jensen og Coloplast regnskabsaktuelle.

Teknisk har markedet mistet pusten og er faldet tilbage til støtteniveauet omkring 350 og herefter er støtteniveauet ved 340 og herefter ved niveauet omkring 332. På ugebasis er Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med deres støttelinie i niveauet 320 og 330. Momentum har tabt pusten på ugeniveauet, hvilket bliver bekræftet af en RSI, hvor styrken er forsvundet lidt. RSI er dem nede i neutral zone. Det er kun MACD, der fortsætter den stigende tendens på ugebasis blandt de tre modeller.

På dagsniveauet betyder torsdagens tilbagefald, at Bollingerkanalen fik etableret et salgssignal på dagsniveauet og det korte glidende gennemsnit på dagsnivauet blev brudt, mens det lange glidende gennemsnit har støtte ved 346. RSI på dagsniveauet nærmer sig det oversolgte niveau oppe fra den neutrale zone. Momentum på månedsniveauet forsøger fortsat at etablere en bundformation.

Vi anbefaler, at man reducerer sin position ved brud af det vigtige støtteniveau.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Værste aktieuge i halvandet år - nedtur for Broadcom, Nvidia og Tesla
06:30 Kalender med link - mandag den 9. september
17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked