DS: Stigningstakten i bilsalget er yderligere aftaget
København--21. april--NetPosten--Det fremgår af Danmarks Statistik at det sæsonkorrigerede salg af personbiler til husholdningerne i perioden januar - marts 1998 var 4 pct. højere end i perioden oktober - december 1997. Set i forhold til februar 1998 var det sæsonkorrigerede martssalg dog 14 pct. lavere. Det sæsonkorrigerede salg i alt var i den seneste 3-måneders periode 3 pct. højere end i den foregående periode.
Bilsalget i marts lå 2 pct. lavere end sidste år, men 1 pct. højere end martsgennemsnittet i årene 1994-1997. Salget i perioden januar - marts 1998 var 4 pct. højere end i samme periode sidste år og 13 pct. højere end gennemsnittet for perioden i årene 1994-1997. For salget til husholdningerne var de tilsvarende tal hhv. 5 pct. og 17 pct., mens de for erhvervene var hhv. 12 pct. og 12 pct. (NetPosten)