DS: Svagt fald i udgifterne til sygedagpenge

Udgivet den 04-02-2000  |  kl. 09:54  |  

København--4. februar--NetPosten--Kommunernes udbetaling af sygedagpenge faldt med 2,3 pct., fra 7,6 mia. kr. til 7,4 mia. kr., fra 1998 til 1999, oplyste Danmarks Statistik fredag.

Fra 1997 til 1998 steg udgifterne med 4,3 pct. 401.799 personer modtog sygedagpenge i 1999. Antal modtagere i 1998 var så at sige det samme, nemlig 401.761. Omkring 700 personer modtog dagpenge i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn. Ca. 3.000 personer i fleksjob modtog sygedagpenge.

Fra den 1. april 1998 kunne fædre holde orlov på dagpenge sammen med deres nyfødte børn i 25.-26. uge efter fødslen; i 1999 brugte 11.083 faedre denne mulighed. 1.700 og 39.004 fædre tog orlov i henholdsvis 15.-24. uge og i to uger inden for de første 14 uger efter fødslen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder