DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
DSV har efter sidste uges store aktiesalg for 37,3 mia. kr. fået genoptaget sin dækning af Nordea med anbefalingen "køb" og et kursmål på 1700 kr.
Den danske speditørkæmpe annoncerede 13. september opkøbet af den tyske kollega DB Schenker til en pris på 14,3 mia. euro svarende til cirka 107 mia. kr.
En del af opkøbet skal finansieres ved salg af nye aktier, og her var Nordea i sidste uge med til at placere de 26,4 mio. nye aktier til store professionelle investorer.
På grund af deltagelsen ved aktiesalget kunne Nordea ikke have dækning på DSV-aktien, hvilket har været tilfældet siden 13. september. Forinden havde finanshuset også anbefalingen "køb" og et kursmål på 1475 kr.
DSV-aktien ligger tirsdag formiddag med en stigning på 1,3 pct. i 1515 kr.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›