DSV Panalpina/SEB: Forventer fortsat høje yields i første halvår 2021

Udgivet den 22-09-2020  |  kl. 07:59  |  
Arkiv: Foto

Det svenske finanshus SEB venter, at yields, som beregnes som bruttoresultatet per fragtet enhed, for luftfragt forbliver stærke i en længere periode.

Det fremgår af en analyse fra finanshuset, hvor SEB løfter sit kursmål for aktien i DSV Panalpina.

- Vi løfter vores forventninger til yields for luftfragt betydeligt, da vi tror, at markedet for luftfragt vil forblive trangt igennem i hvert fald første halvår 2021. Vi forventer også en sikker fremgang i omkostningsbesparelser og en gradvis volumenbedring, og derfor løfter vi vores estimater, skriver SEB.

Kursmålet for DSV Panalpina-aktien løftes med 10 pct. til 1100 kr. fra 1000 kr. Finanshuset gentager i samme ombæring den positive anbefaling "køb".

I analysen fremhæver det svenske finanshus, at højsæsonen for luftfragt nærmer sig, mens flyenes transportkapacitet forbliver meget knap, og på den baggrund forudser SEB, at yields forbliver høje.

- Vi løfter vores kursmål til 1100 kr. og forbliver sikre på, at DSV vil fortsætte med at overraske positivt med sine kvartalsregnskaber, og da vi venter, at den organiske vækst vil begynde at accelerere med integrationen af Panalpina, der nærmer sig en afslutning, skriver SEB.

DSV Panalpina-aktien lukkede mandag med et fald på 0,7 pct. til 982,20 k

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder