Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset

Udgivet den 13-02-2025  |  kl. 06:35  |  
Aktie tabel

Genmab leverer pæn vækst i fjerde kvartal, hvor supersællerten Darzalex vanen tro trækker det store læs.

Det fremgår af regnskabet for perioden, hvor prognosen for 2025 som noget nyt annonceres i dollar, da Genmab fremover vil rapportere i amerikansk valuta.

Genmabs andel af partneren Johnson & Johnsons Darzalex-salg landede i fjerde kvartal på 4023 mio. kr. mod ventet 3890 mio. kr. blandt analytikere.

Genmabs samlede toplinje steg desuden til 6441 mio. kr. fra 4678 mio. kr., mens bundlinjen voksede til 3845 mio. kr. fra 640 mio. kr. året før.

Analytikere havde ifølge estimater indsamlet af Genmab ventet en omsætning på 6388 mio. kr., og et overskud efter skat på 1662 mio. kr.

En stor del af forklaringen på Genmabs bedre bundlinje er et stort plus på finansposterne på 1442 mio. kr. i fjerde kvartal. Her havde analytikerne ventet 11 mio. kr.

Estimaterne er dog indsamlet af Genmab, inden selskabets partnere kom med salgstal for fjerde kvartal, så analytikerne kan efterfølgende have finjusteret deres estimater.

Desuden står regnskabet til en vis grad i skyggen af usikkerhed om en kommende vigtig afgørelse fra partneren Johnson & Johnson.

Spørgsmålet, som flere analytikere længe har stillet sig er, om Genmabs partner Johnson & Johnson vil gøre brug af en option på Genmabs lægemiddelkandidaten Hexabody-CD38, der kan blive en mulig arvtager for guldægget Darzalex. Beslutningen skal senest træffes i dette kvartal.

Skulle beslutningen gå Genmab imod, truer en mulig patentkløft og et muligt dyk i omsætningen, når Genmabs patenter på Darzalex udløber omkring 2030.

I 2025 er der imidlertid igen udsigt til vækst.

SER STØRRE DRIFTSRESULTAT END VENTET AF ANALYTIKERNE

Genmab spiller ud med forventninger til 2025, som fra og med i år annonceres i dollar.

Genmab venter i år en omsætning på 3340-3360 mio. dollar og et driftsoverskud på 895-1365 mio. dollar. Midtpunktet i de to intervaller er 3500 mio. dollar målt på salget og 1130 mio. dollar målt på driftsresultatet.

Omregnet med en dollarkurs på 7,20 kr. svarer det til 25,2 mia. kr. på toplinjen og 8,136 mio. kr. målt på driftsresultatet.

Til sammenligning stilede analytikerne netop efter en omsætning på 25,2 mia. kr., men kun efter et et driftsresultat på lige under 7,2 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Genmab.

Genmab venter i øvrigt driftsomkostninger i 2025 på 2055-2225 mio. dollar. Målt på midtpunktet og omregnet til kroner svarer det til 15,4 mia. kr. mod ventet 16,5 mia. kr. inden regnskabet.

Partneren Johnson & Johnsons salg af Darzalex ventes at lande på 12,6-13,4 mia. dollar i 2025. Det vil give Genmab en royaltyindtægt på omkring 2,2 mia. dollar svarende til 15,84 mia. kr.

Her forudså analytikerne inden regnskabet et salg af Darzalex på 13 mia. dollar og royalties på 15,5 mia. kr. i år.

Tabel for regnskabet for fjerde kvartal:

Vær opmærksom på, at estimaterne er indsamlet, før Genmabs partnere offentliggjorde salgstal for de mest sælgende lægemidler, herunder det storsælgende kræftmiddel Darzalex.

Mio. kr. Q4 Q4(e) Q4 2023 2025(e) 2024(e) 2023
Omsætning 6441 6387 4678 25.158 21.422 16.474
Driftsomkostninger 4281 4100 2882 16.507 14.006 10.927
Driftsresultat (EBIT) 2160 2015 1670 7175 6513 5321
Nettoresultat 3845 1662 640 6039 5656 4352

(e) = gennemsnitsestimater er beregnet og indsamlet af Genmab selv blandt op til 23 analytikere. Estimaterne er afrundet til hele mio. kr.

Genmabs forventninger til 2025*:

Mio. USD Ved år
Omsætning 3340-3660
Driftsomkostninger 2055-2225
Driftsresultat 895-1365
Darzalex omsætning i mia. dollar 12,6-13,4
Darzalex royalties i mia. dollar 2,2

* Fremover præsenterer Genmab regnskab i dollar

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen
06:32 USA/T-bond: Renterne blev blæst i vejret af "skrækkelig" inflationsrapport