DSV/Jyske: Konkurrent leverer bedre end ventet på indtjeningen

Udgivet den 19-04-2018  |  kl. 10:05  |  

Den schweiziske DSV-konkurrent Panalpina har leveret lidt bedre end ventet på indtjeningen i første kvartal, mens væksten i forretningen har været til den svage side.

Det vurderer Jyske Banks DSV-analytiker, Frans Høyer, efter Panalpinas regnskab for første kvartal.

- Panalpinas tal er lidt bedre, end jeg havde forventet, når man kigger på bruttoindtjeningen per enhed, mens volumenudviklingen er til den sløje side, men en del af udviklingen hænger sammen med, at de har tabt en stor kunde på søfragt, hvor der var lav indtjening, siger Frans Høyer.

Panalpinas omsætning steg i første kvartal til 1,41 mia. schweizerfranc fra 1,28 mia. schweizerfranc i samme periode året før, mens driftsoverskuddet, EBIT, voksede til 24,4 mio. schweizerfranc fra 16,4 mio. schweizerfranc.

Panalpinas volumener steg 3 pct. inden for luftfragt i første kvartal, mens den tabte kunde på søfragt var den primære årsag til et fald i volumenerne på 4 pct.

Dermed er vækstraterne faldet i forhold til 2017, hvor Panalpina kunne melde om 8 pct. volumenvækst på luftfragt og 2 pct. på søfragt set over hele året.

- Det er et større fald i volumen, end jeg havde forventet, men der er en effekt af, at der har været færre arbejdsdage i marts.

- Det kan komme igen i april, og de to måneder skal ses i sammenhæng. Det er for tidligt at sige, om der er en reel opbremsning i luftfragtmarkedet, der dog har været stærkt i en længere periode, og derfor er det forventeligt, at vi skal lidt ned på et eller andet tidspunkt, siger Frans Høyer.

DSV kommer med regnskab for første kvartal 1. maj, men Frans Høyer er forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner på bagkant af Panalpinas regnskab.

Det skyldes, at de to forretninger er svære at sammenligne én til én - blandt andet fordi Panalpina ejer en del fly, mens DSV ikke har nogen.

Panalpinas overskud er i første kvartal netop trukket op, at omkring 15 pct. af selskabets lufttransporter har været i egne fly, og her har stigende rater lunet på indtjeningen.

Panalpina-aktien stiger 2 pct. på børsen i Zürich, mens DSV-aktien ligger 0,4 pct. højere i 497,40 kr. i København.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Seneste nyheder

11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank
09:16 Torm får reduceret endnu et kursmål efter nedjustering
09:11 Aktier/åbning: Zealand topper grøn start for C25 - Vestas atter i bunden
08:44 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra og tager lille stigning fra start
08:38 Ørsted får sænket kursmålet hos Arctic
08:34 Råvarer: Oliepriserne på vej mod ugentlig stigning trods dyk
08:24 Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
08:21 Novo får skåret kursmålet til 772 kr. fra 855 kr. af tysk finanshus
08:20 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:19 Aktier/tendens: Vestas får flere kursmålsklø før ventet lysegrøn start
07:50 Japansk Ambu-konkurrent imponerer med overskuddet i andet kvartal
07:46 Chemometec får løftet anbefaling til "hold" fra "sælg" hos Nordea
07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays