ECB-medlem ser lavere renter fra april eller juni

Udgivet den 08-03-2024  |  kl. 09:57  |  

Den Europæiske Centralbank kan meget vel sænke renten til april eller juni.

Det mener Francois Villeroy de Galhau, der er fransk centralbankchef og en del af Styrelsesrådet i ECB, ifølge Bloomberg News.

Torsdag holdt ECB - helt som ventet - fast i de ledende rentesatser, herunder indlånsrenten på 4 pct. Men ifølge Francois Villeroy kan det altså snart blive lavet om.

- Det virker meget sandsynligt, at vi vil se den første rentenedsættelse til foråret, udtaler han fredag på fransk tv ifølge Bloomberg.

- Foråret løber fra april og indtil 21. juni, lyder det videre fra centralbankchefen, der altså afviger en anelse fra kalenderens forståelse af forår for i stedet at inkludere ECB's rentemøde i juni.

ECB afholder sit næste rentemøde 11. april, hvorefter de næste følger 6. juni, 18. juli og 12. september.

Selv om renten blev fastholdt torsdag, skruede ECB på andre knapper. Banken ændrede på forventningerne til både den økonomiske vækst og inflationen i 2024, der nu begge ventes at blive lavere end tidligere.

Det fik handlerne til at skrue op for deres sats på lavere renter, så der blev indregnet 100 basispoint lavere renter i løbet af i år, mens der blev indregnet 92 basispoint forud for rentemeddelelsen og de justerede prognoser.

På det efterfølgende pressemøde lød det fra ECB-chef Christine Lagarde, at inflationen bevæger sig mod målet på 2,0 pct., men at ECB dog endnu ikke er tilstrækkeligt komfortable med hensyn til, at udviklingen fortsætter - og at banken derfor kan begynde at sænke renten.

- Vi ser et fald i inflationen og gør fremskridt mod vores mål. Og vi har af den grund mere tillid til udviklingen, men har ikke tilstrækkelig med tillid, lød det.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Markedsrenter overvandt svag jobrapport og steg
06:32 USA/lukning: Comeback til teknologi med Amazon og Nvidia i front
06:30 Kalender med link - mandag den 4. november
17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal