ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober

Udgivet den 02-10-2024  |  kl. 10:40  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil sandsynligvis sænke renten igen til oktober. Det vurderer Martins Kazaks, det lettiske medlem af centralbankens styrelsesråd, i et interview med Bloomberg News. Han peger dog samtidig på, at nogle investorer og økonomer har overdrevne forventninger til bankens rentenedsættelser i den kommende tid.

- Vi vil diskutere og beslutte det, når vi mødes næste gang, og vi får yderligere information indtil da, men de seneste data peger klart i retning af en rentenedsættelse, vurderer Martins Kazaks over for Bloomberg.

I forvejen har ECB sænket renten med 25 basispoint af to omgange i år i henholdsvis juni og september. Dermed er den toneangivende indskudsrente nu 3,50 pct. mod 4 pct. ved årsskiftet.

Og Martins Kazaks forudser også yderligere rentenedsættelser ud over sænkningen til oktober, men forsøger samtidig at mane til besindighed blandt investorer, der håber på en meget hurtig lempelse af pengepolitikken, skriver Bloomberg.

- Jeg vil advare markederne mod at tage forskud på den økonomiske situation, siger Martins Kazaks.

På swapmarkedet er der indregnet yderligere godt to rentenedsættelser i år, eller samlet 55 basispoint.

Desuden viser swapmarkedet, at investorerne har sat næsen op efter en nedsættelse på yderligere næsten 115 basispoint fra ECB næste år, svarende til næsten fem rentenedsættelser af 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Krigsbekymringer gav fald for tredje dag på stribe for Stoxx 600
17:36 Californien siger med massivt flertal "ja tak" til havvind
17:09 Tirsdagens aktier: Revanche til Novo begrænsede C25-fald
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på forøget krigsfrygt
15:59 Matas' finansdirektør køber aktier for en lille mio. kr.
15:42 USA/åbning: Walmart og Super Micro går mod strømmen i bekymret marked
15:35 Tysk våbenproducent venter stærk efterspørgsel fremover og dobbelt op på salget
15:04 Britiske Mulberry fyrer på hovedkontoret i håb om at vende skuden
14:37 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 7,3 pct. til 1627 point
14:35 USA: Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser lander under det ventede i oktober
14:31 USA/tendens: Walmart og Super Micro ser ud til at trodse krigsbekymret børsstart
13:59 12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
13:51 Europa/aktier: Frygt for øgede geopolitiske spændinger sender aktierne i dybet
13:17 Walmart opjusterer forventningerne og stiger i formarkedet
12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned