ECB's Centeno ser inflation bevæge sig i den rigtige retning

Udgivet den 16-01-2024  |  kl. 11:15  |  

Inflationen er på vej ned i Europa, og selv om det tager tid, går det i den rigtige retning.

Det er meldingen fra Mario Centeno, centralbankchef i Portugal og medlem af Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråd, over for CNBC ifølge Bloomberg News.

- Vi har et mål for inflationen på mellemlang sigt, vi har ikke et mål for inflationen i februar, og retningen ser rigtig positiv ud lige nu, siger han i et interview med CNBC.

Det erklærede mål hos ECB er, at inflationen skal ramme 2 pct. på "mellemlang sigt", og det budskab er blevet gentaget ved flere lejligheder af centralbankchef Christine Lagarde.

På trods af de gode udsigter er det dog fortsat vigtigt at være på vagt, for der er stadigvæk udfordringer set med de europæiske briller.

- Vi er på rette vej, inflationen aftager, økonomien er lidt "shaky", og den vokser ikke - den er stagneret i fem kvartaler. Det er meget anderledes fra, hvad vi har set i USA i den tilsvarende periode, og det er vi nødt til at tage os af, siger Mario Centeno.

- Jeg siger ikke, at det er muligt at skyde over mål, men vi behøver heller ikke at gøre mere end nødvendigt for at få inflationen ned på 2 pct. på mellemlang sigt. Siden udgangen af 2022 har alle vores prognoser for inflationen i 2025 været meget velforankrede på mellemlang sigt, siger han videre.

FINSK CENTRALBANKCHEF VIL HOLDE IGEN

Den finske centralbankchef Tuomas Valimaki mener, at ECB med fordel kan vente lidt, før renterne sættes ned. Han foretrækker således, at man holder låneudgifterne højere i længere tid fremfor at risikere at skulle gøre en beslutning om, når renten først er sat ned.

- Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke erklærer sejr over inflationen for tidligt, siger han til Reuters ifølge Bloomberg.

Også den franske centralbankdirektør og rådsmedlem i ECB, François Villeroy de Galhau, finder det for tidligt at se inflationen som besejret.

Han understreger endnu engang, at centralbankens beslutninger vil være drevet af data, og at det næste træk fra ECB vil blive en rentesænkning. Han tør dog endnu ikke at spå om, hvornår i 2024 det vil ske.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder
06:34 Topøkonom: "Højere i længere tid" er i opposition til markedet