ECB's Guindos: Pengepolitikken vil med tiden afspejle positiv inflationsudvikling

Udgivet den 29-01-2024  |  kl. 10:03  |  

Lysere udsigter for forbrugerpriserne i eurozonen vil i sidste ende være udslagsgivende for pengepolitikken i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Det fortæller ECB's næstformand, Luis de Guindos, til den spanske radiokanal RNE.

- Der har været gode nyheder omkring inflationens udvikling, og det vil før eller siden blive afspejlet i pengepolitikken, siger han ifølge Bloomberg News.

- Vi kommer til at være afhængige af dataene, vi har ikke nogen form for kalender, det vil afhænge af inflationens udvikling, og jeg er optimistisk omkring inflationsudviklingen, fortsætter næstformanden.

Luis de Guindos nævner også situationen i Det Røde Hav, hvor angreb mod containerskibe har ført til omdirigerede sejladser og højere fragtrater.

Udviklingen vurderes dog ikke at ville føre til flaskehalse i forsyningskæderne, som det var tilfældet under coronakrisen, siger han til radiokanalen.

- Jeg tror, at det er en specifik situation, som, hvis der ikke sker en eskalering af konflikten, ikke bør fortsætte ret længe.

Kommentarerne fra Luis de Guindos kommer forud for en uge med flere forbrugerprisopgørelser for de europæiske økonomier.

Tirsdag offentliggøres de spanske forbrugerpriser, og onsdag venter inflationsnyt fra Frankrig og Tyskland. For sidstnævnte ventes forbrugerpriserne at være steget 2,9 pct. i januar mod 3,7 pct. måneden før.

Fra eurozonen offentliggøres torsdag den samlede inflationsopgørelse. Den overordnede inflation ventes aftaget til 2,7 pct. fra 2,9 pct., mens kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på energi, alkohol, tobak og fødevarer, ses aftage til 3,2 pct. fra 3,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Inflationsnyt sendte aktierne op med britisk byggeaktie i top
17:16 Onsdagens obligationer: Stort rentefald i kølvandet på bløde amerikanske inflationstal
17:10 Onsdagens aktier: Vestas og Ørsted toppede grønt C25 efter positivt inflationsnyt fra USA
16:28 USA vil begrænse nikotin i cigaretter - tobakaktier dykker
15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet
13:07 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
13:00 Europa/aktier: Britisk byggeri topper grønt marked inden amerikanske inflationstal
12:56 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
12:44 Vestas-aktie i hopla efter vigtig bemærkning fra topchef i nyhed om ny finansdirektør
11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år