ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 15:29  |  

Den økonomiske bedring i eurozonen oplever fortsat modvind.

Det fortæller Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, ved pressekonferencen efter centralbankens rentemøde for september.

Her blev indskudsrenten som ventet sænket med 25 basispoint til 3,50 pct.

Ved rentemødet gentager Christine Lagarde pointen om, at Den Europæiske Centralbank, ECB, er datadrevet, og at beslutninger for pengepolitikken vil blive truffet fra gang til gang.

Centralbankchefen bemærker samtidig, at den økonomiske bedring i eurozonen i særligt industrien og byggebranchen fortsat er udeblivende, mens servicesektoren omvendt trækker op.

Forventningen er dog, at en stigende realløn vil hjælpe bedringen på vej.

- Risiciene for den økonomisk vækst er fortsat nedadgående. Lavere efterspørgsel i eurozonen, blandt andet som følge af en svagere verdensøkonomi eller en eskalering af af handelsspændingerne mellem større økonomier kan tynge væksten i eurozonen, siger Christine Lagarde ved pressekonferencen.

INFLATIONEN PÅ RETTE VEJ

Mere positivt er det, at inflationen bevæger sig i retning af ECB's mellemlange mål på 2 pct. om året.

I august er inflationen aftaget til 2,2 pct. fra 2,6 pct., fortæller Christine Lagarde. Den endelige opgørelse offentliggøres først 18. september.

Inflationen holdes fortsat oppe af en høj og volatil lønvækst, der dog er begyndt at normalisere.

I årets løb forventer Christine Lagarde, at inflationen vil aftage igen i september, hvor sidste års energipriser går udgår af udregningen for forbrugerpriserne. Herefter ventes inflationen at tiltage igen, inden den i løbet af 2025 vil bevæge sig mod målet på 2 pct.

ECB-chefen afviser ved pressekonferencen at spå om centralbankens beslutning ved rentemødet i oktober.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB