Jyske Bank: Intet fordækt med os på hemmelig liste

Udgivet den 05-11-2013  |  kl. 07:04  |  

Der er intet hemmeligt eller fordækt i, at Jyske Bank optræder på hemmelige dokumenter om selskaber i skattelylande.

Banken har ikke noget formaliseret samarbejde med selskabsadministratoren PortCullis fra de hemmelige dokumenter.

Det siger direktør for Jyske Banks udenlandske anliggender, Jens Lauritzen.

- Samarbejdet er ikke formaliseret. Vi ved ikke hvorfor, vi står på den liste. Rent faktisk er situationen, at vi fik en amerikansk kunde, der lavede en trust.

- Kunden valgte at blive kunde i Jyske Bank. Bankens navn optræder på mails, der handler om overførsel af penge mellem kunden og selskabsadministratoren.

- Det har vi gjort. Det kan jeg ikke se er kritisk, siger Jens Lauritzen til Ritzau.

Han oplyser, at PortCullis er en stort, internationalt kendt selskabsadministrator, baseret i Asien med kunder over hele verden.

- Vi har haft et meget perifert samarbejde med dem om en enkelt eller to kunder. Vi har 15.000 udenlandske kunder fra over 100 forskellige lande.

- Det er ikke illegalt, at benytte sig af forskellige former for konstruktioner som fonde, trusts og selskaber. Det blev også slået fast af eksperter i den af de første udsendelser i serien på DR, siger Jens Lauritzen.

Ifølge DR optræder Jyske Bank adskillige gange på listen, der rummer oplysninger om flere end 100.000 selskaber i skattelylande.

Listen blev lækket til en stor database, den såkaldte Offshore Leaks Database, som DR Nyheder i samarbejde med DR Dokumentar - som første danske medier - har fået adgang til via det uafhængige konsortium af journalister, ICIJ.

DRs gennemgang viser, at Jyske Banks navn optræder i mere end 100 dokumenter i databasen.

/ritzau/

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told