ECB's Vasle: Muligt med flere lempelser i 2024 som basisscenarie

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 10:07  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, kan have flere rentesænkninger på programmet i 2024, hvis inflationen fortsætter med at aftage.

Det vurderer ECB's slovenske medlem, Bostjan Vasle, i et interview med avisen Finance ifølge Bloomberg News.

- Hvis basisscenariet realiseres, og dataene er favorable, kan vi nok vente yderligere rentesænkninger allerede i år - og også næste år, siger han til avisen og fortsætter:

- Ellers vil det være passende at vente noget længere tid med at tage yderligere skridt.

Kommentarerne følger sidste uges rentenedsættelse fra ECB. Her lempede centralbanken sin pengepolitik for første gang siden 2019, da indskudsrenten blev sat ned med 25 basispoint til 3,75 pct.

Samtidig skruede centralbanken dog op for sine forventninger til inflationen i 2024 og 2025. Det har gjort det mindre entydigt, hvad ECB's videre rentefærd bringer.

- Der er stadig mange risici, der kan få disinflationsprocessen til at bremse op, varsler Bostjan Vasle.

Samme budskab om inflationen er estiske Madis Müller kommet med torsdag over for lovgiverne i Estland.

- Som vi så det i forbrugerprisestimatet i eurozonen i maj, kan inflationstempoet midlertidigt accelerere igen, siger den estiske centralbankchef ifølge Bloomberg News.

- Vi er ikke i mål endnu, tilføjer han.

Det vil sandsynligvis kræve, at renterne er høje i længere tid end gennemsnittet, hvis ECB skal indfri sit mål, konkluderer Madis Müller.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

13:22 USA/tendens: Rolig start i vente efter mandagens teknologidrevne rekorder
13:18 Topchefen i Novonesis: Kunder forstår fusionen
12:49 Koncernchefen i Novonesis om bedre 2024 end ventet: Vi rykker i alle sektorer
12:44 Europa/aktier: Novonesis til tops og Carrefour til bunds i stigende Stoxx 600-indeks
12:19 Roblon efter røde tal i første halvår: Venter stadig driftsresultat omkring nul for hele året
12:13 Novonesis' finansdirektør er overrasket over hvor hurtigt synergier høstes
12:02 Frankrig er Europas mest upopulære aktiemarked blandt kapitalforvaltere
11:55 Obligationer/middag: Tæt på status quo før amerikansk detailsalg
11:36 Aktier/middag: Novonesis til tops efter løftede forventninger i lettere positivt C25
11:26 Verdens ti bedst betalte topchefer får Fruergaards lønpakke til at blegne
11:23 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
11:03 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
10:24 Coloplast sænkes til "sælg" hos Nordea: Gaber over for meget med nye opkøb
10:12 GN holder på true wireless-forskning som forsikring for fremtiden
09:30 Obligationer/åbning: Taler og detailsalg kan præge renter efter lille stigning fra start
09:21 AaB's aktionærer modtager pligtmæssigt købstilbud fra tysk hovedejer
09:20 Aktier/åbning: Novonesis sendes til top efter opjustering inden første kapitalmarkedsdag
09:08 Aarsleffs vicetopchef fratræder efter gensidig aftale
08:44 Freetrailer udvider partnerskab med nordisk varehuskæde
08:36 Aktier/tendens: Novonesis stjæler scenen med opjustering inden første kapitalmarkedsdag