Verdens ti bedst betalte topchefer får Fruergaards lønpakke til at blegne

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 11:26  |  

Selv om Novo Nordisk er verdens næststørste medicinalselskab målt på markedsværdi, så halter administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensens løn gevaldigt efter konkurrenternes.

Det fremgår med al tydelighed af en opgørelse fra branchemediet Fiercepharma. Her er Lars Fruergaard Jørgensen end ikke er nævnt, da han ligger langt uden for top ti.

Samlet inklusive pension, bonusser og aktieordninger er Novos topchef ellers ganske godt med i dansk regi, da han indkasserede 68,2 mio. kr. sidste år.

Det placerede ham som toer i Danmark efter DSV's nu tidligere topchef Jens Bjørn Andersen, der fik 95,2 mio. kr. godt hjulpet på vej af en fratrædelsesbonus på over 60 mio. kr.

Men i internationalt perspektiv blegner de danske direktørlønninger.

Bedst lønnet i medicinalbranchen er Joaquin Duato, topchef for Johnson & Johnson, der hentede en samlet lønpakke på 28,4 mio. dollar, eller lige under 198 mio. kr. omregnet med dagens dollarkurs.

Og toer på listen er David Ricks, topchef for Novo Nordisks mest direkte konkurrent, Eli Lilly. Han tjente omregnet 185 mio. kr. sidste år, viser Fiercepharmas opgørelse.

Selv tieren på listen, amerikanske Merck & Co.'s administrerende direktør, Robert Davis, tjener mere end det dobbelte af Lars Fruergaard Jørgensen, eller over 141 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:24 Boozt ramt af skuffende julesalg - nedjusterer og præciserer for 2024
17:04 Amerikanske olielagre faldt mindre end ventet i sidste uge
17:03 Torsdagens obligationer: Let faldende renter efter øget inflationshåb
17:03 Torsdagens aktier: Vestas kom flyvende ud af starthullerne på årets første handelsdag
16:30 Kinesisk elbilkoncern sælger flere biler - Kina er dog stadig det største marked
15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag