ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed

Udgivet den 03-02-2025  |  kl. 09:32  |  

USA's kommende told på varer fra Mexico, Canada og Kina samt varslede toldsatser på europæiske varer er en "bekymrende udvikling", som øger den økonomiske usikkerhed.

Det vurderer den fransk centralbankchef og medlem af Den Europæiske Centralbank, ECB, François Villeroy, som kalder toldplanerne for "meget brutale" ifølge Reuters.

- Når man ser på de økonomiske nyheder, er der nogle ret positive elementer, der viser et opsving i købekraften ... men Trumps beslutning om at indføre markante toldsatser vil øge den økonomiske usikkerhed, lyder det fra François Villeroy til radiokanalen France Info ifølge Reuters.

Lørdag underskrev den amerikanske præsident, Donald Trump, et dekret, som fra tirsdag lægger 25 pct. told på varer fra Mexico og Canada, mens varer fra Kina bliver pålagt 10 pct.

Mexico, Canada og Kina er USA's tre største handelspartnere, og landene har allerede varslet, at der kommer gengældelsestold på amerikanske varer.

Donald Trump har derudover truet med, at der "ret snart" kommer told på varer fra EU.

- Alle taber i denne form for protektionistisk handelskrig, siger François Villeroy.

Adspurgt om EU bør svare igen på den måske forestående told fra USA, siger ECB-medlemmet, at det ikke skal udelukkes, men at EU bør være forsigtige.

- Nøglen er at gøre vores økonomi stærkere, siger han.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell