Egetæpper sænker 2000/01-resultatskøn med 10 mio kr

Udgivet den 09-04-2001  |  kl. 12:40  |  

Egetæpper, der er på vej mod en afnotering, nedjusterer resultatforventningerne til 2000/01 til et overskud før skat på 20 mio. kr. fra tidligere 30 mio. kr., meddeler selskabet mandag via Fondsbørsen.

Det er fortsat den generelle tilbagegang i markedet for tæpper samt indkøringen af den nye Millitron-farvemaskine, der har haft negativ indflydelse på resultatet.

Aktivitetsniveauet de sidste par måneder er dog væsentligt forøget, og selskabet venter derfor at fastholde sin overordnede strategi.

Udgivet af: NPinvestordk