EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S - Foreløbige hovedtal for 3. kvartal 2020

Udgivet den 06-10-2020  |  kl. 13:04  |  

Den 6. oktober 2020

Selskabet oplyser de foreløbige hovedtal for 3. kvartal 2020. Flere poster vil kunne påvirkes i den endelige opgørelse herunder af valutakursopgørelse, skat mv.

Ledelsen forventer, at resultatet for 3. kvartal 2020 før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) vil blive DKK 6,3 mio. Det forventede resultat følger budgettet. Resultatet før kurs- og værdireguleringer og skat (EBVAT) forventes dermed at blive DKK 18,0 mio. for perioden 1. januar til 30. september 2020. Forventningerne til årets EBVAT på DKK 22,5-24,0 mio. fastholdes.

Selskabet har ikke foretaget yderligere tabshensættelser i 3. kvartal. De af selskabets erhvervslejere, som har oplevet en lavere forretningsmæssig aktivitet grundet COVID-19 har fået udbetalt støttemidler til dækning af blandt andet husleje.

Den foreløbige værdiregulering af selskabets ejendomme ligger på DKK 0,5 mio. for 3. kvartal og på DKK 2,7 mio. for perioden 1. januar til 30. september. Værdireguleringerne er et resultat af en højere leje ved inddragelse af nye arealer og genforhandling af visse erhvervslejekontrakter. En ekstern valuar har netop vurderet en tredjedel af ejendommene. De nye vurderinger understøtter selskabets optagede regnskabsværdier.

Berlin er genåbnet igen, men ligesom store dele af Danmark oplever også den tyske hovedstad nye smitteudbrud og deraf restriktioner samt ændret adfærd, som har indflydelse på forretningsaktiviteten hos selskabets erhvervslejere. Ledelsen mener derfor, at der resten af året er usikkerhed forbundet med at vurdere, om COVID-19 på sigt kan få tomgangen til at stige i nogle af selskabets erhvervslejemål og derved påvirke EBVAT. Det er for eksempel ikke muligt at vurdere eventuelle langtidseffekter af nedlukningen. Selskabet er i tæt kontakt med lejerne og oplever ikke indikationer herpå. Den tyske regering har fornyelig vedtaget nye støtteordninger, med henblik på, også at hjælpe erhvervslivet igennem årets sidste måneder. EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S opfordrer fortsat erhvervslejerne til at søge midlerne.

De endelige tal for 3. kvartal offentliggøres i periodemeddelelsen den 26. november 2020.

Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

Certified Adviser er: Clearwater International K/S

Kontakt vedrørende ovenstående kan rettes til:

Ulla Sørensen, kommunikationschef, tlf. 7625 0154, us@egnsinvest.dk

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg - 20 98 50 60

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46

eller 

Clearwater International K/S 
Jakob Tolstrup Kristensen - 70 22 50 33

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025