Ejendomsmægleres forventning til 2022: "Udbuddet er den store joker"

Udgivet den 12-03-2022  |  kl. 06:00  |  

Anne Crone er indehaver af flere Danbolig-butikker i København, og hun vurderer, at den kommende udvikling på boligmarkedet i 2022 i høj grad afhænger af udbuddet. Foto: Danbolig.

"Boligmarkedet peger i forskellige retninger lige nu. På den ene side har vi den stigende rente, som gør det dyrere at låne penge og kan lægge en dæmper på priserne. Men den bevægelse opvejes af det lave udbud, der trækker priserne op. Det gør det attraktivt at sælge bolig, og der er købere til dem. I min optik er udbuddet derfor også den store joker lige nu."

Udtalelsen kommer fra Anne Crone, der er indehaver af diverse Danbolig-butikker i København. Ligesom flere af sine kolleger i branchen har hun oplevet et boligmarked, der i begyndelsen af 2022 er gået en smule ned i gear sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Men ikke længere ned i tempo, end at der stadig er stor efterspørgsel på boliger.

"Vi kan ikke sammenligne med 2021, som var et så markant anderledes år end normalt. Vi havde første halvår, hvor køberne stod på nakken af hinanden og sendte overbud afsted. Og i andet halvår aftog købelysten gevaldigt her i hovedstadsområdet. Men nu har vi åbnet et helt nyt kapitel og er tilbage ved en høj efterspørgsel," forklarer Anne Crone.

Flere ting taler for fortsat købelyst

Uden for København meldes der ligeledes om en fortsat høj handelsaktivitet, selvom det ikke er på niveau med sidste års rekordresultat. Men også her spiller udbuddet en særlig rolle.


Mikkel Henriksen, indehaver af Nybolig Odsherred. Privatfoto

"Når folk ringer til os, er det oftere fordi de vil købe end sælge. Derfor har vi også solgt lidt færre boliger i begyndelsen af 2022 end på samme tidspunkt sidste år, men det er mest fordi, vi ikke har flere boliger til salg. For køberne er der," siger Mikkel Henriksen, der er indehaver af Nybolig i Odsherred.

Han fremhæver flere årsager til den fortsat høje interesse for at købe bolig.

"Befolkningen bliver generelt større og større, og samtidig ændrer vores bomønstre sig. Par bor ikke længere nødvendigvis sammen, andre flytter i højere grad ud af byen for at få mere plads. Samtidig bidrager digitaliseringen til, at boligen i højere grad også bliver ens arbejdsplads. Det gælder for helårsboligen men også for sommerhuse, som folk bruger som en slags refugium. Derfor tror jeg også, at købelysten vil fortsætte i 2022," forklarer Mikkel Henriksen.

Selvom stigende renter, højere energipriser og en krig i Ukraine i øjeblikket står som ubekendte faktorer i ligningen om boligmarkedet i den kommende tid, er det ikke noget, der nu og her påvirker købelysten, lyder det fra mæglerne.

"Stigende renter er ikke noget, der bliver italesat blandt køberne, og det virker ikke til, at det lægger en dæmper på lysten til at købe. Ingen kender fremtiden, men vi ser stadig et stabilt boligmarked, og vi forventer heller ikke en hård opbremsning," siger Anne Crone fra Danbolig i København.

The post Ejendomsmægleres forventning til 2022: "Udbuddet er den store joker" first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat