Ekstra Bladet: PFAs Andre Lublin fik gaver af Thorsen for mindst 100.000 kr.
København--12. marts--NetPosten--PFA-direktør Andre Lublin har fået gaver af den svindelsigtede entreprenør Kurt Thorsen for mindst 100.000 kr. Dermed er det svært for Lublin at hævde, at han aldrig rigtig har haft kontakt med Kurt Thorsen, hvilket har været hævdet i sagne om de falske PFA-garantier. Det skriver Ekstra Bladet fredag.
Ved Lublins 50 års fødselsdagsfest i 1990 var Kurt Thorsen således en af de 25 særligt inviterede gæster, og her fik Lublin gaver for mindst 100.000 kr.
Andre Lublin vil ikke kommentere disse forhold over for Ekstra Bladet.