Eli Lilly overhaler Novo indenom med nyt insulinmiddel

Udgivet den 23-06-2004  |  kl. 10:52  |  

Novo Nordisk er ved at blive overhalet indenom af ærkerivalen Eli Lilly inden for type 2-diabetesmidler, der er baseret på det naturlige hormon GLP-1.

Der er tale om en ny type insulinprodukt, som analytikerne venter sig meget af.

Eli Lilly's samarbejdspartner Amylin Pharmaceuticals fremlagde på den årlige messe hos American Diabetes Association (ADA) nye tal fra 3-AMIGO studiet, som klart demonstrerede, at GLP-1 er et godt modstykke til den nuværende sukkersygebehandling og som kommer til at spille en vigtig rolle i den fremtidige behandling af sygdommen.

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley venter, at Eli Lilly og Amylin allerede vil bringe deres GLP-1 analog Exenatide på markedet i 2005, hvilket i så fald vil være minimum to år før Novo Nordisks tilsvarende produkt Liraglutide (NN2211).

Novo's produkt har afsluttet afprøvning i fase 2 af det kliniske udviklingsforløb, og Novo forventer, at fase 3-studier igangsættes i løbet af andet halvår 2004. Lige nu er udviklingen af Liraglutide således gået i stå. Produktet ventes tidligst lanceret i 2007.

Dette er en af grundene til, at Morgan Stanley som måske den eneste bank er negativ på Novo Nordisk. Banken fastholder i et nyt notat anbefalingen Underweight" med kursmålet 250 kr. Analysen er dog skrevet inden gårsdagens NovoSeven-data.

Hos Novo Nordisk tager man imidlertid udviklingen med knusende ro, da man er sikker på at have et bedre produkt.

- Lilly bruger tid på at skabe omtale af GLP-1, og så kommer vi med et bedre produkt, siger Novo Nordisks koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til NetPosten.

Han peger på, at Novo's produkt er baseret på et humant hormon og er lettere at bruge, mens Eli Lilly's produkt er baseret på et dyrehormon.

- Amylin's produkt Exenatide har kun halvdelen af byggeblokkene, således at det skal injiceres to gange dagligt, og desuden dannes der antistoffer i blodet, siger Mads Krogsgaard Thomsen. Novo's Liraglutide skal kun injiceres en enkelt gang dagligt.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:05 Britiske Mulberry sendes op på afvisning af købstilbud
09:32 Aktier/åbning: Bavarian går frem i rødt C25 efter godkendelse på koppevaccine
09:23 Danmark/AL: Ser fornuftig vækst fortsætte for dansk økonomi
09:06 Bavarian Nordic får godkendt koppevaccine for 12-17 årige hos WHO
08:55 Obligationer/åbning: Små rentefald på dag uden store nøgletal
08:50 Amerikanske Pfizer får grønt lys til blødermiddel af FDA
08:19 Jyske Bank kalder kinesiske hjælpepakke for "en skuffende stimulusmelding"
08:12 ATP-topchef om konkurstruet milliardprojekt: Afspejler et Europa i dyb krise
08:09 Fortrolig rapport: Finanstilsynet kaldte Nordeas overvågning af kunder "tilfredsstillende"
08:07 Aktier/tendens: Udsigt til let stigende aktier på ellers begivenshedsfattig dag
07:43 Demant tager markedsandele for salg til amerikanske veteraner - mens GN dykker en anelse
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder efter skuffende stimulusmeldinger fra Kina
07:12 Obligationer/tendens: Udsigt til lidt højere renter på makrofattig dag
06:50 Asien: Fremgang på aktiemarkederne - tvetydige signaler om kinesisk stimilus
06:35 Rentelempelser stadig på sporet trods varmere inflationsrapport
06:35 Novo Nordisk kan stå over for mange fedmeudfordrere i 2029
06:32 Valuta: Dollar starter ugen lettere styrket under tynd handel med lykket i Tokyo
06:30 Kalender med link - mandag den 14. oktober
17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur