Ellemann vil være formand og dropper Løkkes SV-planer

Udgivet den 03-09-2019  |  kl. 21:19  |  

Jakob Ellemann-Jensen melder sig som formandskandidat og Venstres bud på en statsminister.

Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.

- Mange har opfordret mig til at stille mig i spidsen for det. Og det har jeg tænkt mig at tilbyde at gøre, siger han og holder en pause:

- Ja, jeg stiller op til vores ekstraordinære landsmøde og håber at få opbakning til at blive den nye formand for Venstre.

Han bekræfter også på sin facebookprofil, at han vil være formand.

- Alle ved, at Venstre har været ude i et stormvejr. Men med enhver afslutning er der en chance for en ny begyndelse.

- Jeg ønsker at stå i spidsen for Venstre og for det borgerligt-liberale Danmark. Derfor stiller jeg op til posten som formand for Venstre, skriver han.

Samtidig fremhæver han Inger Støjberg som et godt bud på en næstformand. Hun har også fået opbakning fra flere i partiet til at blive ny næstformand.

Flere har de seneste dage peget på, at Jakob Ellemann-Jensen ville egne sig som formand for Venstre, efter at Lars Løkke Rasmussen lørdag trak sig som formand, og Kristian Jensen samtidig meldte, at han stopper som næstformand.

Blandt andre de tidligere Lars Løkke Rasmussen-støtter Lars Christian Lilleholt og Claus Hjort Frederiksen har været ude og pege Jakob Ellemann-Jensen.

Ellemann har dog ind til tirsdag aften været tavs om, hvorvidt han agtede at stille op.

Ellemann-Jensen skrinlægger tirsdag aften også Løkkes tanker om at danne en SV-regering. Adspurgt om han vil gå til valg på en SV-regering, svarer han: "Nej det gør jeg ikke."

- Mette Frederiksen har valgt at basere sin regering på den yderste venstrefløj, og derfor er diskussionen ikke længere aktuel. Venstre hører hjemme i den borgerlige familie, siger han til Jyllands-Posten.

Formelt vil Ellemann-Jensen først kunne blive valgt som formand ved Venstres ekstraordinære landsmøde den 21. september, hvor både formanden og næstformanden skal findes.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Danmark❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler