Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 11:30  |  

Ikke siden coronapandemien har den globale efterspørgsel efter olie været så lav, som den er nu. Det ses i olieprisen, som onsdag ramte sit laveste niveau siden udgangen af 2021.

En stor del af årsagen skal ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) findes i Kina, hvor en afmatning i økonomien samt landets storstilede omstilling til brug af elbiler er afgørende for, at olieprisen dykker.

Det skriver Bloomberg News.

- Den kinesiske økonomiske vækst er aftagende, og omstillingen af transportsystemet til elbiler går meget stærkt, siger Fatih Birol, IEAs administrerende direktør, til Bloomberg News.

I juli faldt Kinas forbrug med 280.000 tønder olie om dagen sammenlignet med en stigning på omkring 1 million om dagen i de foregående 12 måneder. Det var fjerde måned i træk, at olieforbruget faldt i Kina, viser ny rapport fra IEA.

Samtidig er forbruget i andre lande "i bedste fald lunkent", står der i rapporten.

IEAs prognose lyder, at der på globalt plan vil være en overproduktion af olie for resten af året og ind i 2025, selv hvis olieorganisationen, Opec+, som består af 23 lande og er ledet af Saudi Arabien og Rusland, dropper sine planer om at øge den daglige olieproduktion med 2,2 mio. tønder.

Prisen på en tønde brentolie ramte onsdag under 70 dollar. Det er første gang siden december 2021, at prisen har været så lav. Torsdag ligger prisen på 71,4 dollar.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke