Erhvervsvirksomheder øger beholdning af korte realkreditobligationer

Udgivet den 26-10-2010  |  kl. 09:58  |  

Danske erhvervsvirksomheder har siden starten af 2009 øget deres investeringer i realkreditobligationer.

Det skriver Nationalbanken.

De har i perioden købt for ca. 22 mia. kr., svarende til en stigning på godt 20 pct. Købet er altovervejende sket i korte rentetilpasningsobligationer. Det skal ses i sammenhæng med, at virksomhederne samtidig har reduceret deres indlån i pengeinstitutterne med 40 mia. kr. i samme periode.

Erhvervsvirksomhedernes beholdning af realkreditobligationer har nu rundet 130 mia. kr., og sammen med en stabil beholdning af statsobligationer på ca. 7 mia. kr. ejer de nu danske obligationer for 137 mia. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder