Etniske minoriteters barrierer på arbejdsmarkedet skal klarlægges

Udgivet den 21-06-2000  |  kl. 08:38  |  

København--21. juni--NetPosten--Indenrigsminister Karen Jespersen (S) har sat et forskningsprojekt igang, der skal klarlægge, hvilke barrierer der hidtil har udelukket flygtninge og indvandrere fra arbejdsmarkedet. Der er meget stor forskel på gruppen af indvandrere i forhold til deres jobsituation, skriver Aktuelt onsdag.

- Der er et kæmpe behov for at forske, så vi kan finde ud af, hvordan flere kan komme i arbejde, siger fuldmægtig i Indenrigsministeriet Carina Møller.

Under sidste års finanslovsforhandlinger blev der bevilget fem millioner kroner årligt til projketet frem til 2003. Projektet starter i første omgang med et ph.d. projekt under ledelse af den tidligere vismand Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder