Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 13:05  |  

Euro har indledt 2025 med en svækkelse.

Over for dollar er niveauet på 1,0326 per euro faktiske det laveste i over to et halvt år.

Bekymring for europæisk økonomi presser den fælleseuropæiske valuta, og tilstanden frygtes at kunne blive forværret, hvis USA's kommende præsident, Donald Trump, gør alvor af truslerne om toldmure - også over for Europa.

Imens synes amerikansk økonomi i bedre gænge i øjeblikket, og derfor er der også forventninger om, at Den Den Europæiske Centralbank får behov for at lempe pengepolitikken mere end centralbanken i USA, Federal Reserve.

Ifølge Bloomberg News forudser mange strateger, at dollar kan nå paritet mod euro, det vil sige, at euro og dollar bliver lige meget værd. Det er ikke sket siden 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder