Euro svækkes og renterne falder oven på rentemelding fra ECB

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 14:36  |  

Euro svækkes og renterne får et tryk nedad efter Den Europæiske Centralbank overraskende har hævet renten, men også signalerer, at det kan blive den sidste forhøjelse i denne omgang.

Herhjemme ligger den tiårige danske obligationsrente ved 14.30-tiden i 2,87 pct. mod omkring 2,92 pct. lige før rentemeddelelsen.

Euro er svækket til 1,0670 dollar fra omkring 1,0730 dollar lige inden rentemeddelelsen.

Den Europæiske Centralbank, ECB , hævede ellers lidt overraskende sin indlånsrente med 25 basispoint til 4,00 pct., hvilket umiddelbart burde understøtte euroen.

Men Den Europæiske Centralbank signalerer også i dagens meddelelse, at der er mulighed for, at renteforhøjelsen - den tiende på stribe - bliver den sidste.

- På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB 's officielle renter nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet, skriver ECB i meddelelsen.

Banken understreger desuden, at den fortsat vil benytte en dataforankret tilgang, når det fastlægger niveauet for og varigheden for de højere renter.

Herhjemme kommer Nationalbanken med sin rentemeddelelse klokken 17 i eftermiddag.

- Danmarks Nationalbank vil i eftermiddag følge trop og matche ECB's rentestigning. Nationalbanken vil holde rentespændet til ECB uændret for at holde kronens faste kurs over for euroen, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag