Europa/aktier: ASML og microchipselskaber ledte solid aktiefremgang

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 17:56  |  

Microchipaktierne med hollandske ASML i spidsen var flyvende mandag efter investeringsnyt fra Microsoft i et lysegrønt europæisk aktiemarked.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede mandag med en solid stigning på 1,0 pct. til 513,02.

Aktiemarkederne fik mandag eftermiddag et solidt løft på rygter bragt af Washington Post om, at den kommende amerikanske præsident, Donald Trumps, toldplaner kun vil gælde kritisk import.

- Man skal forblive forsigtig, da Trump kan sige noget andet når som helst, siger Andrea Tueni, chef for aktiehandel hos Saxo Banque France, ifølge Bloomberg News.

- Det er sandsynligt, at hans rådgivere holder en meget mere moderat linje end ham, dette kan skabe øjeblikke med stor volatilitet ligesom dette, fortsætter han med henvisning til den kraftige stigning til de europæiske aktier.

Efterfølgende meddelte Donald Trump på sit eget sociale medie Truth Social, at det ikke er hensigten at ændre på toldplanerne.

Aktiemarkederne tog dog meldingerne i stiv arm med fremgang for de indekstunge luksusvareaktier LVMH og Hermes International på 3,8 pct. og 4,5 pct.

Microsofts planer om at investere 80 mia. dollar i nye datacentre trak mandag chiprelaterede aktier i vejret med et plus på 8,7 pct. til den hollandske mikrochipudstyrskæmpe ASML og på 8,2 pct. til den tyske mikrochipkoncern Infineon.

Bilsektoren var også godt kørende med fremgang på 5,8 pct. for lastbilkoncernen Daimler Truck og 3,6 pct. for Mercedes-Benz.

Fredag viste friske tal for bilsalget i USA ifølge Bloomberg News en stigning i antallet af elbiler på 12 pct. til 1,3 mio. biler.

Det skete på udsigten til, at Donald Trump som landets næste præsident vil sløjfe den tilskudsordning, der har gjort det muligt spare op mod 7500 dollar på elbiler.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing