Europa/aktier: Grøn dag drevet af luksusvarer og teknologi

Udgivet den 26-07-2024  |  kl. 13:39  |  

De europæiske aktier har fredag mønstret et mindre comeback efter en hektisk uge med mange regnskaber og forud for et vigtigt nøgletal fra USA.

Luksusvaresektoren er godt kørende efter et større end ventet hop i salget for Birkin-taskekoncernen Hermes.

I teknologisektoren har flere af de store halvlederseleskaber såsom udstyrskæmpen ASML og Infineon fået lidt tiltrængt medvind, idet de ligger med plusser på 3,1 og 1,9 pct.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger fredag eftermiddag med en stigning på 0,5 pct., og dermed kommer indekset lidt igen efter fald de to seneste dage på henholdsvis 0,7 og 0,6 pct.

- Dette var den travleste uge i regnskabssæsonen, hvor en tredjedel af selskaberne målt på markedsværdi har fremlagt tal, skriver Barclays strateg Emmanuel Cau ifølge Bloomberg News.

- Mens tallene stort set er OK for os, og den årlige vækst i indtjeningen per aktie er positiv igen, har resultaterne ikke formået at løfte markedsstemningen, hvor Europa ser svagere ud end USA, fortsætter strategen.

Fokus vil senere fredag eftermiddag blive rettet mod de amerikanske PCE-inflationstal, der er det sidste store datapunkt før næste uges rentemøde.

Hermes klarede modvinden på luksusvaremarkedet bedre end sine konkurrenter i andet kvartal, da selskabet har mere magt over priserne som følge af en lang venteliste på selskabets mest eftertragtede produkter såsom Birkin-tasken, der har en startpris på cirka 70.000 kr.

Det bliver godt modtaget på aktiemarkedet, hvor aktien sendes 3,5 pct. højere, hvorved aktien er tilbage på mandagens lukkeniveau.

På børsen i Paris er der til gengæld tæv til it-service- og konsulentselskabet Capgemini, der er presset 6,9 pct. tilbage efter en nedjustering af forventningerne for 2024.

Capgemini oplevede i første halvår en forværring i bil- og flysektoren foruden en langsommere bedring inden for finansielle services og teknologi end ventet.

I Frankfurt falder BASF med 2,5 pct., idet den tyske kemigigant ikke helt har kunnet leve op til markedets forventninger i andet kvartal, hvor en vigende toplinje og aftagende priser på kemikalier pressede indtjeningen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport