Europa/aktier: Jyske Bank og finsk selskab klarede sig ringest i faldende Stoxx 600

Udgivet den 29-10-2024  |  kl. 17:45  |  

En negativ stemning prægede de europæiske aktiemarkeder tirsdag, hvor en strøm af regnskaber satte dagsordenen.

Både Lufthansa og oliegiganten BP blev straffet for deres regnskaber, mens der omvendt var belønning til HSBC efter storbankens tal for tredje kvartal.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,6 pct. efter fald i alle sektorer bortset fra teknologi.

Finske Wartsila var den helt store taber i indekset med et fald på 13,4 pct.

Selskabet, der laver udstyr til marine- og energiindustrien, skuffede med ordreindgangen i tredje kvartal.

I bunden havde Wartsila følgeskab af Jyske Bank efter præsentationen af en ny strategi, som ikke begejstrede investorerne.

Jyske Bank faldt 9,4 pct.

Tyske Lufthansa leverede på overfladen pæne tal for tredje kvartal, men signaler om lidt lavere billetpriser end tidligere ventet trak ned i aktien, der faldt 5 pct.

Regnskabet fra oliegiganten BP blev også dårligt modtaget af investorerne, som sendte aktien ned med 4,9 pct.

En højere gæld end ventet kan betyde færre aktietilbagekøb fra selskabet næste år. Det kan være noget af det, der tog noget af pynten fra et ellers pænt regnskab.

Den britiske storbank HSBC leverede over forventning i tredje kvartal og gør nu klar til at sende penge tilbage til sine aktionærer i form af et aktietilbagekøbsprogram i milliardklassen.

Det var noget, som aktiemarkedet kunne lide at høre, og HSBC blev sendt i vejret med 3,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump
06:34 Ørsted får sænket kursmålet hos amerikansk storbank
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tungt efter rebalancering - vending mandag morgen
06:32 USA/lukning: Handlerne fejrede Thanksgiving med rekorder til Dow Jones og S&P 500
06:30 Kalender med link - mandag den 2. december
17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt