Europa/aktier: Norsk forsvarsaktie stikker af i revancherende europæisk marked

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 12:57  |  

Der er europæisk aktierevanche onsdag efter fald tirsdag, hvor bekymringer for den politiske situation i Frankrig igen satte dagsordenen.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks stiger 0,6 pct. efter plusser til alle 11 undersektorer, men med de største bidrag fra ejendoms- og forsyningsselskaber, der stiger henholdsvis 1,8 og 1,0 pct.

- Markedet kommer sig en lille smule oven på faldene tirsdag, som faktisk endte med at være en lidt kedelig aktiedag i Europa, efter at der alligevel på en eller anden måde gik lidt fransk valgpanik i den.

- Worst case-scenariet i Frankrig er annulleret, men det er ikke fordi, alternativet er sådan super fantastisk. Det er stadigvæk en omgang mudder, og Europa har rigeligt med andre udfordringer i forvejen, siger chef for aktiehandel Lars Hytting fra Artha Kapitalforvaltning til MarketWire.

I toppen af Stoxx 600 ligger aktien i den norske forsvars- og våbenproducent Kongsberg efter et regnskab for andet kvartal med markant fremgang.

Både omsætning og indtjening steg mere end ventet i andet kvartal, og en stigning i ordreindgangen på 64 pct. på årsbasis til 17,3 mia. norske kr. var også et opløftende element i regnskabet.

Analytikerne havde kun ventet en ordreindgang på 13,0 mia. norske kr.

Kongsbergs aktie stiger 11,6 pct. til rekordkursen 998 norske kr.

I Frankfurt er der fokus på Volkswagen, som tirsdag aften meddelte, at det overvejer at lukke sin Audi-elbilfabrik i Bruxelles som følge af et globalt fald i salget af dyre elbiler.

En nedlukning, eller hvis der skal findes alternativ anvendelse af fabrikken, vil sammen med andre uforudsete udgifter have en påvirkning på op til 2,6 mia. euro.

Som et resultat heraf nedjusterer Volkswagen forventningerne til driftsmarginen i år til 6,5-7,0 pct. fra 7-7,5 pct.

VW-aktien falder 1,1 pct.

På børsen i London falder boligbyggefirmaet Barratt Developments desuden 1,2 pct. efter en handelsopdatering for det netop afsluttede regnskabsår 2023/24.

Året blev afsluttet med et lidt større overskud før skat, end selskabet tidligere havde ventet, men analytikerne hæfter sig ved selskabets forventning om, at det i det nye regnskabsår, der løber frem til udgangen af juni 2025, venter at komme til at aflevere færre huse end sidste år.

I det forgangne regnskabsår afleverede Barratt 14.004 boligenheder, men det tal ventes at falde til 13.000-13.500 i 2024/25.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:07 Feds Goolsbee opfordrer til snarlig lempelse for ikke at sætte arbejdsmarkedet overstyr
17:03 Torsdagens obligationer: Renterne faldt tilbage efter ECB-meldinger
17:03 Torsdagens aktier: DSV og Rockwool førte an i dansk aktiecomeback mens Novo fortsatte ned
16:08 Vestas høster ordre på 117 megawatt i USA
15:52 Mærsk: Containerrater steg 1 pct. i den seneste uge
15:45 Analytiker: Rockwools opjustering og stærke regnskab bør føre til løft af estimater
15:43 DSV i pludselig stigning: Rygter om indsnævret felt af bejlere til DB Schenker bag plus
15:42 USA/åbning: Revanche til teknologi mens Dow Jones falder fra rekord
15:23 ECB's Lagarde: Rentebeslutning til september står helt åben
15:21 Valuta: Afdæmpede euroudsving efter ECB's rentefastholdelse
15:10 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter fremgang på alle markeder
15:03 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter fremgang på alle markeder
14:42 Aktiechef i Goldman Sachs ser kunstig intelligens som ny boble
14:31 USA: Philadelphia Fed-indekset overrasker markant positivt
14:27 ECB fastholder renten: Vil ikke låse sig fast på specifik rentebane
13:50 USA/tendens: Positiv start i vente for teknologiaktier - Netflix i fokus med regnskab
13:46 Saxo Bank allierer sig med Goldman Sachs i strategisk gennemgang
13:17 TSMC giver oprejsning til amerikanske techaktier efter helvedsdag
13:05 Europa/aktier: Nokia får tæsk efter regnskab mens Volvo suser i vejret
12:51 Volvo tjener flere penge efter hævede priser