Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 17:57  |  

Rentestigninger gennem det meste af handelsdagen på de store europæiske obligationsmarkeder belastede torsdag de europæiske aktiemarkeder. Målt på det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks trak de europæiske aktier sig med 1,3 pct. - det største fald siden midten af april - til indeks 516,04.

Udviklingen fulgte udtalelser onsdag aften fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som markerede, at banken nu regner med kun en nedsættelse af den styrende rente i år og måske først til december. Dermed ser centralbanken lidt strammere end markedet på renteudviklingen.

Holdningen hos Federal Reserve står i modsætning til tendensen hos den europæiske kollega, Den Europæiske Centralbank, som reducerede sin rente i sidste uge og dermed gav det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks plads til en stigning til rekordniveau.

Alle sektorer i indekset sluttede dog torsdag i minus. Værst endte det for finans med et minus på 2,2 pct. og mildest for dagligt forbrug med et fald 0,3 pct.

SIKKERHED I TOP

Dagens mest stigende aktie i Stoxx 600-indekset var britiske Halma, som har fremlagt et positivt overraskende årsregnskab. Sikkerhedsselskabets overskud før skat rapporteres til 367,9 mio. pund, mens der blandt analytikerne var ventet et overskud på 334,3 mio. pund ifølge Bloomberg News. Aktien steg 13,4 pct.

Med i toppen var finske Valmet, som steg 12,8 pct. Leverandøren af procesteknologi til industrien har opjusteret sine forventninger til driftsoverskuddet til "over 619 mio. euro" fra "mindst 619 mio.euro". Dertil har finanshuset Carnegie opgraderet anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold".

Omvendt faldt det britiske pengetransportselskab Wise 11,5 pct. efter en nedjustering af forventningerne til indtjeningsvæksten til 15-20 pct. fra en forventning på 31 pct. i marts.

Med på Stoxx 600-indeksets negative side ses også personbilkoncernen Volvo Car, som sammen med branchefællerne er ude i en uheldig udvikling torsdag. Volvos aktie tabte 7,2 pct., Porche faldt 5,8 pct.

For Volvo gælder det, at EU har besluttet at lægge told på import af kinesiske biler.

Aktien i Lufthansa faldt 5,5 pct., efter at finanshuset JPMorgan har placeret aktien på sin negativliste.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag