Europa/aktier: Solidt optur drevet af beroligende meldinger fra Japan

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 13:19  |  

De europæiske aktiemarkeder ligger med fremgang for anden dag i streg onsdag, idet de bliver drevet højere, efter at Bank of Japans vicedirektør , Shinichi Uchida, har sagt, at renten ikke vil blive hævet, hvis markederne er ustabile, hvilket understøtter de seneste dages opsving.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger onsdag over middag med en solid stigning på 1,4 pct. efter et mindre plus på 0,3 pct. tirsdag.

De første tre handelsdage af august var meget svage med et samlet fald på cirka 6 pct., så indekset er stadig i rødt for indeværende måned.

Porteføljeforvalter Stephane Deo fra Eleva Capital, pointerer, at hverken afmatningen af den amerikanske økonomi, afviklingen af yen-carry-handlen eller en række skuffende regnskaber er nok til at retfærdiggøre omfanget af de sidste par dages udsalg på aktiemarkederne.

- Vi kommer gradvist og forsigtigt tilbage til markedet for ikke at gå glip af opsvinget, siger Stephane Deo ifølge Bloomberg News.

Tyske Continental er med et plus på 6,6 pct. blandt de aktier, der har meget gang i hjulene, efter at den tyske bilreservedelskoncern har leveret et regnskab, der trods en nedjustering, giver et glimt af håb.

Den hollandske storbank ABN Amro løftes 4,9 pct. efter en stærkere end ventet indtjeningsudvikling i andet kvartal, mens tyske Commerzbank modsat ligger næstnederst i Stoxx 600-indekset, efter at den tyske bank har skuffet med sit resultat.

Nederst ligger Puma med et dyk på 11,5 pct., efter at den tyske sportsudstyrskoncern har nedjusteret forventningerne med henvisning til højere fragtomkostninger og en svagere stemning blandt privatforbrugerne i især Kina.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport